Nyhedsbrev Netpsych nr. 8, årgang 10, 22. februar 2010
Vandrehistorien, der blev til virkelighed
”En offentlig og en privat virksomhed blev tilskyndet af regeringen til at dyste i kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold også fit for fight. Alligevel vandt den private virksomhed med en hel kilometer.
Moralen røg helt i bund hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede, at næste år skulle man vinde. Der blev nu nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Gruppen fandt efter mange undersøgelser ud af at de private, helt uhørt, havde otte mand til at ro og en til at styre, mens det offentlige havde en mand til at ro og otte til at styre.
I denne tilspidsede krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. De fik straks fat i et konsulentfirma, som skulle undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom efter mange måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro. På baggrund af konsulentrapporten blev der straks foretaget ændringer i holdopstillingen. Man havde nu fire styrmænd, tre overstyrmænd, en styreleder og en roer.
Af motivationshensyn indførte man desuden et pointsystem for roeren : 'Vi vil udvide hans ansvarsområde og give ham større indflydelse. Året efter vandt de private med to kilometers forspring. Den offentlige virksomhed fyrede straks roeren på grund af det dårlige resultat, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde der blev udført.
Der blev udfærdiget en ny analyse fra konsulentfirmaet, som konkluderede at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden. Dermed måtte det være materialet der skulle rettes på. Således er den offentlige virksomhed i dag er ved at udvikle en ny bådtype !”
Ovenstående vandrehistorie har jeg grint af flere gange, men sarkasme har det med at sparke bagud og fantasien har nu overhalet virkeligheden på flere punkter. I den danske virkelighed er det i år, at vælgerne på overførselsindkomst får det absolutte flertal og uhindret kan forlange højere pensioner, mere i SU, bedre understøttelse, højere huslejestøtte, bedre varmehjælp og gratis alternativ behandling. Vælgerne har knap nok set det endnu, men politikerne retter ind på denne hverdag og selv SF er ved at overhale DF højre om.
På sygehusene er der næsten identiske forhold. Der er nævn, udvalg, akkreditering, implementering, evaluering, allokering, kapacitetstilpasning, besparelser, effektivisering og uendelige flere ord af samme skuffe, der alle sammen handler om at bureaukraterne både sidder på pengekassen og bevilger sig selv til endeløs knopskydning og formering af sig selv. I en enkelt sygehus afdeling er der 90 ansatte og ikke mindre end 14 ledere + underledere. Det må da være på sin plads med en simpel reduktion af disse ledere, men ar få en leder til at pege på sig selv som rationalisering er vist ikke set på verdensplan – endnu.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych