NetPsych nyhedsbrev d. 15. marts 2010

Email icon Emne: Udenlandske læger

Nyhedsbrev Netpsych nr. 12, årgang 10, 15. marts 2010

Udenlandske læger

Der har i de sidste uger været et par alvorlige artikler i dagspressen og flere udsendelser på det statslige TV. Det er endnu engang det negative lægestof der trækkes af stalden, men denne gang er der muligvis noget om de mange journalisters arbejde. Det er de udenlandske læger, hvor det er muligt at enkelte har købt deres autorisation på en fup hjemmeside, idet flere af dem angiveligt ellers var totalt uvidende om selv meget basale procedurer i det danske sundhedssystem.

Jeg har selv i flere omgange haft samarbejde med udenlandske læger og selv om jeg enkelte gange har undret mig lidt over lidt pudseløjerlige ordinationer har der kun været to problemer med dem. Det første er deres anderledes kultur, den er de velkommen til at beholde for sig selv. Problemer er tydeligst med muslimske kolleger, der på ingen måde respekter kvinder. De får en meget brat opvågning i det daglige samarbejde med sygeplejerskerne. De danske kvinder finder sig ikke i noget som helst pog hvis de ikke har fået rettet ind til højre i løbet af de første par dage, bliver deres ophold på afdelingen et helvede på jord.

Det andet problem er der danske sprog. De udenlandske læger kan naturligvis anvendes i anæstesien eller på røntgenafdelingen, men de skal have været i landet i flere år før de kan bruges bare så nogenlunde på en psykiatrisk afdeling, hvor vi skal høre både det sagte som det usagte og hvor betoning, latenstid og ordvalg kan være svært selv for en trænet dansk speciallæge. Hertil kommer, at man på djævleøen (Sjælland) en anderledes pivede end en sindig vestjysk bonde. Københavneren kan få en brække lillefinger til at lyde som verdens undergang, mens bonden kan ligge mast under sin traktor med en sindig bemærkning om, at han har haft det bedre. Sluttelig kan man teste en af de rigtig mange velfungerende udenlandske kollegaer med følgende spørgsmål:

Syntes du at den sidste patient var en rigtig Karl Stegger, så det er nødvendig at være vaks ved havelågen for at undgå at han skal komme efter dig? Jeg har brugt det spørgsmål flere gange og man skal på det nærmeste være født i Danmark for at forstå det helt.

Det vil være nødvendigt med udenlandske læger i mange år frem. Der bliver takket været den fællesnordiske aftale om frit universitetsvalg uddannet mindst 200 læger fra Norge eller Sverige om året (samlet pris mindst 100 millioner om året) og de vender tilbage til fjeldet eller systembolaget efter at have fået finansieret deres uddannelse her i landet. Det var ikke den smarteste disposition i sin tid, men det er rigtig godt for privatøkonomien for os få danskere. Frit job hvor man ønsker det og hvis man vælger udkants Danmark til omtrent dobbelt hyre. De mange afspadseringstimer bruges herefter i de private sygehuse, hvor lønnen heller ikke lader noget tilbage. Det er efterhånden svært at hold den røde fane højt med alle de privilegier vi har opnået de sidste år.

(Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg dybt forarget og bekymret på standens vegne, vi skal naturligvis have betaling efter ansvar, kompetence og kvalifikationer, men de overdådige tag selv borde, som lægemanglen har anrettet er ikke et tegn på en velfungerende sundhedssektor.)

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage