hjertestop

At arbejde som læge betyder at jeg har en stadig forpligtigelse til at opdatere og vedligeholde min viden om basale lægelige emner. Det er specielt de tilstande, hvor handling er øjeblikkeligt påkrævet og hvor forskellen mellem liv og død er meget snæver. To gode eksempler er meningitis og hjertestop, begge tilstande er dødelig og den korrekte respons skal komme umiddelbart efter diagnosen.

Meningitis er meget sjælden og efter godt 25 års erfaring med min gerning kan jeg da kun se tilbage på en lille håndfuld tilfælde, der har krydset min vej. Hjertestop er på den anden side ganske almindelig, men alligevel så sjælden, at jeg i min charge som psykiater ikke kan huske mit seneste tilfælde. Dette frem til i fredags, hvor jeg slæbte en af mine yngre kolleger med på tilsyn på en anden afdeling. Det er naturligvis undervisningsmuligheden, der bevirkede at Marietta fulgte med mig derhen.

Da vi nåede frem, gik vi forbi en af afdelingen toilette og i det samme kom en sygeplejestuderende ud og råbte ”Hjertestop!!!!!!!!!!!”.

Al min træning og kliniske kunden tunede på et splitsekund ind til situationen. Hen til patienten (han sad på tønden og havde tydeligvis haft et større projekt i gang.) Jeg bjæffede ordre ud: ”Marietta sørg for frie luftveje, Nurse: hent hjertestop brædtet, slå alarm til anæstesien, skaf en defibrilator, giv mig adrenalin på intracardiel kanyle. Herefter to kontante slag i hjertekulen og efterfølgende hjertemassage med samtidig ventilation.

Det virkede sgu, det hele kørte som en velsmurt maskine, hvor alle arbejde sammen som vores træning havde lært os. Jeg fik banditten i gang igen, men erfarede efterfølgende at han døde senere. Surt nok, men på den anden side er hjertestop kun med gevinst, alle ville være døde, hvis der ikke blev gjort en indsats. Jeg modtog passende respekt fra mine kolleger og de lokale nurser. Det manglende på den anden side bare også, at kunne have den omstillingsparathed som vi demonstrerede vidner som en rigtig dygtig læge, hvilket jeg skamløst vil rose mig selv for selv her i jantelovens land. Jeg gjorde det rigtige, men havde marginalerne imod mig.

Det er så på dette sted jeg kan tune min sarkasme på rette plads. Som anført virkede træningen, alt var på plads og alt fungerede, men da hjertestop er en meget seriøs tilstand, døde patienten efterfølgende. Det er nu op til de pårørende om de vil være taknemmelige for den topprofessionelle indsats, der blev ydet, eller om de vil klage over manglende effekt. Det er de situationer hvor det gamle ordsprog kommer til sin ret:

”tiden læger alle sår – og sårer alle læger”

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.