Nyhedsbrev Netpsych nr. 31, årgang 10, 2. august 2010
Sommer i Side
Årets sommerferie gik det det tyrkiske, nærmere bestemt Side, der ligger midt mellem Alanya og dennes lufthavn. Som altid, når de to små er med er det ferie på deres betingelser, de må vente et par år endnu med at blive trukket rundt til museer og fortidsruiner. Det var 14 dage med total relax og fordybelse i diabolske sudoku og enkelte belærende bøger. Jeg læste bl.a. en af mine læseres selvbiografi om hendes oplevelser som psykiatrisk patient gennem en 10 års periode. Jeg laver en beskrivelse heraf i næste nyhedsbrev.
Der var et større kontingent svenskere på hotellet. De var meget synlige ikke fordi det var halvan eller helan der gik, men de var meget højrøstede. Det skuldes måske de store afstande i Sverige, at det er nødvendigt at hæve stammen en smule mere end hvad vi andre gør. Jeg er i hvert fald grundigt vaccineret mod alle ord der ender med det ellers uskyldige bogstav a.
Side by er ganske grundigt turistificeret. Jeg tog dertil for at se Apollons tempel og det romerske teater. Det er et af antikkens få teatre, der vender ud mod havet. I sine velmagts dage kunne det snildt rumme imponerende 30.000 gæster til teater, gladiator kampe eller nok mest spetaktulært regulære søslag. Apollons tempel har set bedre dage, men man kan endnu få et ganske godt indtryk over de imponerende 6 x 11 søjler, der har båret templet.
Mine fordomme mod tyrken var ganske solide, men efter at have mødt dem og deres land er jeg rimeligt imponeret. Der var totalt styr på logistikken lige fra lufthavnen og hele vejen igennem. Alt var klappet og klart og intet glippede. Klimaet er til den lune side, hvor vi slappede af med en gennemsnitstemperatur på de midt tredive, selv om chill faktoren om aftenen bevirkede fornemmelse af beskedne 30 grader. Der er meget udspekulerede med hensyn til kopi produkter og hvis du gerne vel have en mode rigtig beklædning uden at levere en urimelig overpris til producenten, kan man finansiere sin rejse hertil alene på kopi produkter. Til gengæld er alkohol meget dyrt, ganske logisk når de ikke selv drikker alkohol, kan de også på denne måde plukke landets gæster en ekstra gang. Vi tog en enkelt tur med flod båd og efterfølgende strandtur, denne tur kan ses fra to synsvinkler, først den venlige herefter den kyniske.
Sejltur på floden Manavgat, herligt først en kort bustur til byen Manavgat herefter ca. 30 minutter på den stille flod inden vi nåede udmundingen og fik en tur til stranden. De lokale falbød deres husflid og solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter en dejlig lunch gik turen atter til stranden inde vi solbrændte vendte hjem op ad floden for at ende på hotellet sidst på eftermiddagen.
Sejltur til Manavgat, tja såmænd først bøvlet med at kommee op og i tøjet, herefter stive 30 minutters ventetid på bussen i stegende hede inden den uden undskyldning endelig dukkede op. På floden lå mindst 20 plimsollere der tydeligvis kun kunne bruges til at fragte godtroende turister rundt med, men til slut ned af floden. Der var afsejling hvert 5.te minut for at indgive illusionen om at have det hele for sig selv. Floden flød med affald med hovedvægt på plastikflasker og halvvejs frem stoppede vi ved en træstamme hvor nogle skildpadder solede sig. De var nu så stille, at man uvilkårlig fik indtrykket af 3 udstoppede kreaturer, der kunne anvendes til at få en lille forsinkelse på skibet, når det gik for hurtigt. Musikken gik i gang med en drønende larm og udvalg som en kombination af tåbelige tyske diske marchrytme tilsat de lokale jolla lyde, irriterende. Varmen var stegende hvilket blev udnyttet til at sælge lunkent vand til overpris og endelig var vi fremme. Der var en 100meter bred tange mellem floden og Middelhavet og profitten blev optimeret ved at udleje solsenge med ekstra betaling, hvis man ville udnytte skyggen, for hulen da 40 graders stegende hede uden skygge lige i middagsstunden, det holder ikke. Knap havde man smurt solcreme på før de lokale krejlere kom med deres 3.de rangs kopiprodukter til endnu en overpris. Frokosten var præget af konceptet om at levere mindst muligt til den højeste pris, og atter kunne der købes lunkent vand, der var ”kølet” i floden og derfor holdt 16 graders varme. Da jeg frekventerede toilette var der et opslag med henstilling om ikke at komme papir i tønden. Mon ikke det var fordi toilettes indhold røg direkte i den selvsamme flod som drikkevarerne blev kølet af i? Nå, atter tilbage mod byen med noget besvær op mod strømmen inden vi som en samling får atter kom ind i bussen og tilbage til hotellerne.
Sarkasme til side, det var en ganske dejlig tur, men oplevelsen med toilettet var noget til den skræmmende side. Det var en dejlig ferie, jeg frøs ikke på noget tidspunkt.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych