NetPsych nyhedsbrev d. 20. september 2010

Email icon Emne: Psykose recidiv

Nyhedsbrev Netpsych nr. 38, årgang 10, 20. september 2010

Psykose recidiv

Psykoserecidiv er en meget almindelig foreteelse. Efter en psykotisk episode bliver patienten bedre, udskrives og på et tidspunkt stopper den psykiatriske behandling ved forglemmelse eller anden manglende opfølgning. Vi har indtil nu sagt, det man skal fortsætte med den medicinske behandling mindst et år, men en ny artikel i BMJ (British Medical Journal) har sandsynliggjort, at der skal længere behandling til.

Forfatteren samlede 178 patienter, der efter en psykotisk episode havde været i behandling i et år og var symptomfrie. Halvdelen fik den næste periode et effektivt antipsykotikum (Seroquel®), mens den anden halvdel fik uvirksomme tabletter, den såkaldte placebo. Efter endnu et år kunne det vises at den aktivt behandlede patient havde 41 % sandsynlighed for fornyet psykose, mens patienterne med snydemedicinen havde næsten dobbelt risiko eller præcis 79 %. Statistisk er sandsynligheden for et sandt resultat ikke mindre end 99,9 %.

Det må være på sin plads at anbefale aktiv behandling igennem meget lang tid, psykose er gift for hjernen.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed på engelsk i BMJ 2010:341:c4024

Slutteligt vil jeg lige følge op på et tidligere nyhedsbrev, hvor jeg i meget kontante vendinger brokkede mig over kvinder i almindelighed og deres samarbejde i særdeleshed. Jeg troede egentlig, at jeg fik en million hade mail, men der kom hele 10 alle enige i mine fordomme. Der var sågar to fra sygeplejersker, der selv havde vanskeligheder med samarbejdet og derfor enten var soloarbejdende eller hjemmesygeplejerske. Jeg havde således høje tanker om mig selv lige indtil Katinga (sløret navn) fra min egen afdeling i dag gav mit et ordentligt fur over mig og mine holdninger. Jeg er skide stolt over at hun turde sige fra på en sådan bramfri måde og lige så stolt over at vi har et godt samarbejde – forskelligheder til trods.

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage