NetPsych nyhedsbrev d. 4. oktober 2010

Email icon Emne: Undskyld

Nyhedsbrev Netpsych nr. 41, årgang 10, 4. oktober 2010

Undskyld

I sidste uge var det 5 års dagen for de første ”Muhammed tegninger” der siden har oprørt de muslimske kredse ganske voldsomt. Jeg skrev nedenstående nyhedsbrev til lejligheden, men syntes alligevel ikke, at det skulle være nødvendigt at provokere yderligere – jeg pålagde mig selvcensur. Nu har jeg haft rig lejlighed til at reflektere over situationen og med den fortsatte hysteri og selvcensur finder jeg, at nyhedsbrevet er et partsindlæg i den forsatte debat. Den logiske titel ”undskyld” blev valgt idet der for 5 år siden var rigtig mange muslimer der ikke blot ville have straffet tegnerne hårdt, men også havde dem til at undskylde deres fornærmelser af profeten. Mit originale nyhedsbred er som følger:

Med henvisning til den voldsomme tumult, der har været vedr. tolv tegninger de sidste uger vil jeg gerne på egen vegne komme med en dybfølt personlig undskyldning. Der er ingen, der overlagt vil krænke andre blot fordi man har ytringsfriheden til at kunne gøre det. Når det alligevel er sket, vil jeg nok betragte det som en kombination af uvidenhed om andre kulturer og upassende provokatorisk adfærd. Modtag derfor venligst min personlige dybtfølte undskyldning.

Det var så det, er der mon noget på vores side af regnebrættet vi kunne savne en undskyldning for?

1. Jo – jeg tror gerne at de mange efterladte efter terrorangrebet på World Trade Center gerne vil modtage en undskyldning fra de skyldige og dem, der finansierede dem og gjorde deres handling mulig. Det ville være rigtig rart.

2. Mon ikke de mange sørgende efter terrorangrebet mod Madrid også gerne vil modtage en undskyldning?

3. Mon ikke de efterladte efter bomberne mod undergrundsbanen i London ville få det bedre med et par oprigtigt angrende fundamentalister i dyb anger?

4. Mon ikke de mange mishandlede kvinder i Somalia, der får deres ydre kønsorganer fjernet og derved oppebærer store smerter og mangelen evne til at dyrke sex i religionens hellige navn vil være en lille smule tilfredse med en undskyldning?

5. Når vi ser lidt på den muslimske Sharia lovgivning er kvinden kun halvt så god som manden. Så hvis en kvinde kun er oppe mod påstand mod påstand i en voldtægt mod hende, vil krænkeren automatisk blive frikendt, mens hun bliver dømt for falsk vidne. Mon ikke den voldtagne kvinde kunne bruge en undskyldning?

6. Det er i disse dage almindeligt, at svært bevæbnede terrorister indfanger uskyldige vesterlændinge, helst kvinder, for efterfølgende at true, ydmyge eller myrde dem for åben skærm. Mon ikke ofrene eller deres familie kunne bruge en undskyldning?

7. Det ses ofte at kvinder påtvinges til at iføre sig mærkelige dækkende gevandter for ikke at blive voldtaget, og at mænd tvinges til at lade deres skæg gro, blot fordi det står i de hellige skrifter. Mon ikke de kunne bruge en undskyldning?

8. De muslimske lande står for omkring 80 % af produktionen af heroinen til misbrugerne. Mon ikke deres pårørende kunne bruge en undskyldning?

9. Det er overmåde sandsynligt at mange muslimer er blevet krænket af de tolv tegninger, men har de samme tænkt på at vi andre bliver tilsvarende krænket, af at de brænder vores flag af, træder det for fode, brænder billeder og dukker af vores statsminister af, håner vores dronning og kræver død og ødelæggelse over vores folk, kultur og værdier? Det kunne være rigtigt modigt at komme med en undskyldning derfor.

10. Vi har taget imod mange muslimer som gæstearbejder, indvandrer og flygtninge, de har reageret med at spytte på den hånd, der har modtaget dem. Har de mon format til at reagere passende derpå?

 Jeg kunne desværre blive ved med vil slutte med at anmode om undskyldning for de mange tusinde, der har fået amputeret hånden for tyveri, er stenet til døde for utroskab, er pisket for lovovertrædelse eller offentligt halshugget. Islam er i al sandhed en fredens og kærlighedens religion.

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage