NetPsych nyhedsbrev d. 29-01-2007

Email icon Emne: Medborgernes Menneskerettighedskommission

Medborgernes Menneskerettighedskommission

Nyhedsbrev Netpsych nr. 5 årgang. 7 dato: 29-01-2007









Medborgernes Menneskerettigheds kommission




Denne uges nyhedsbrev er en entydig advarsel mod en religiøs sekt in casu Scientology. Denne sekt lever helt op til stifterens ordsprog:

Hvis du vil være millionær skal du starte en religion



Religiøse sekter har til alle tider haft et umætteligt behov for tre basale ting: lydige hjernevaskede proselytter i hobetal, penge til sektens ledelses ødselhed og en ydre fjende at bruge som skræmmebillede. Scientology er vore dages antipsykiatriske noget naive forkæmper, og de satser benhårdt på psykisk skrøbelige medmennesker og har blandt mange andre undergrupper oprettet Medborgernes Menneskerettigheds kommission, med hvervning af nye medlemmer for øje. Den basale filosofi er at psykisk lidelse ikke findes, men at den bliver patienterne påført af psykiaterne, der skruppelløst udskriver hjerneskadende medicin fra den profithungrende medicinindustri.

Ved selv en meget overfladisk betragtning synes dette basale synspunkt som det rene vrøvl. Der har til alle tider eksisteret psykiatriske lidelser, og der har alle tider været forsøgt behandling. Det er imidlertid kun de sidste 100 år, der har været nogen behandling, hvor der har været en egentlig virkning, kun de sidste 50 år, der har eksisteret effektive psykofarmaka og kun de sidste 15 år, at der har været et fornuftigt forhold mellem virkning og bivirkning.

Vi vil alle have det godt og være i fred med os selv og vore medmennesker, men det er besværligt, især hvis man har en psykisk sygdom. Når der så står en repræsentant for Medborgernes Menneskerettigheds kommission, med deres enkle budskab ligger det desværre lige for at give efter. Resultatet bliver uvægerligt et tilbagefald og en dårligere prognose, idet alle psykiske lidelser forværres for hvert tilbagefald. Har du kendskab til en ven eller bekendt, der er blevet kontaktet af Medborgernes Menneskerettigheds kommission, så gør dit til at forhindre økonomisk ruin og forværring af sindslidelsen.











Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage