NetPsych nyhedsbrev d. 3. januar 2011

Email icon Emne: Flere ressourcer???

Nyhedsbrev Netpsych nr. 1, årgang 11, 3. januar 2011

Flere ressourcer???

Fordobling af indsats i psykiatrien – nytter det i det hele taget? Dette meget modige spørgsmål Har jeg endnu ikke hørt, før jeg i juleferien rydde op i mine gemmer og fandt et støvet eksemplar af ”Nordic Journal of Psychiatry”. Man havde her i Norge for en 8 års periode ganske enkelt fordoblet kapaciteten for ungdomspsykiatrien i et af landets regioner. Dette bevirkede at de der boende 60.000 unge fik dobbelt op i kapacitet til at kunne få behandlet deres psykiske problemer.

Det blev således muligt at kunne behandle ikke 0,9 % af de unge men imponerende 1,8 %. Resultaterne var dog noget skuffende. På trods af den stigende kapacitet var ventetiden til behandling uændret og ungdomspsykiatrien er også der i landet berygtet for, at de unge venter til kort tid før de vokser ind i voksenpsykiatrien. Henvisningsdiagnoserne ændrede sig en smule således, at der blev henvis flere med AHDH på bekostning af adfærdsforstyrrelser og stress relaterede lidelser. Det lykkedes ikke at iværksætte behandling af de kroniske diagnoser tidligere og man kunne ikke påvise nogen bedring i prognosen.

Forfatterne konkluderede at en fordobling af indsatsen ikke kunne påvises med større psykisk velbefindende og de ville gerne have flere ressourcer. Man kunne lidt provokatorisk spørge: Hvorfor, det nytter alligevel ikke, er det ikke at smide gode penge efter en dårlig investering?

Med dette meget provokerende spørgsmål afrunder jeg dette årets første nyhedsbrev. Hvis du selv vil læse artiklen i sin helhed på engelsk findes den i vol. 63 nr. 4 – 2009 p. 322 – 330. Godt nytår.

Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage