Nyhedsbrev Netpsych nr. 9, årgang 11, 7. marts 2011
Medicinudgifter
Medicinudgifter i fængslerne
Ugens stilfærdige kioskbasker har været problemet med stigende medicinudgifter i landets fængsler, med større eller mindre typografi har pressen dokumenteret, at medicinudgifterne er steget med ca. 70 % over de sidste 5 år. Dette har fået vidtgående konsekvenser for budgetterne i fængslerne og bevirket længere ventetid på bl.a. psykologhjælp til de indsatte. Der er dog en række meget gode forklaringer på stigningen, dette som følger:
1. Misbrugsbehandling. Sundhedsstyrelsen har anbefalet at den såkaldte substitutionsbehandling for opioid misbrug (narko, junk) skav være med præparatet buprenorfin i stedet for det traditionelle metadon. Der er en hage derved idet buprenorfin er med en døgnpris på omkring 60 – 70 kr. mens den traditionelle metadonbehandling koster en sølle 10’er med et fængsel med 100 misbrugere giver dette en årlig merudgift på omkring kr. 400.000 kr.
2. ADHD behandling er ligeledes rivende dyr, og de stakkels ADHD patienter sidder i tætte stimer i fængslernes voldsafdelinger sammen med misbrugerne der gerne vil have ADHD medicin, idet den er høj profileret misbrugsrelateret. Det gælder således om ikke at ordinere den type ADHD medicin der har et misbrugspotentiale. Det koster i gennemsnit 50 kr. om dagen eller med samme fængsels om målgruppe med 50 behandlede på årsbasis knap 100.000 kr. om året
3. De psykotiske altså de sindssyge hører ikke hjemme i fængslerne, men rigtig mange har risikoadfærd med stofindtag af hash, svampe, narkotika eller er mere eller mindre frivilligt i isolation (der er psykoseudløsende) og har behov for antipsykotisk medicin i mindre eller større doser. Atter skæves til sundhedsstyrelsens vejledninger, der anbefaler de såkaldt ”nye” eller 2.de generationspræparater og de koster kassen med en døgnudgift på omkring 70 kr. med samme fængsel er der ca. 50 i behandling eller atter en merudgift på knap 100.000 kr.
4. En fjerde forklaring er opfindelsen af fodlænke afsoningen, den er forbeholdt de mest velfungerende kriminelle, der afsoner i eget hjem overvåget af en elektronisk fodlænke. Når de er velfungerende og medicinfrie, kommer de ikke i fængsel og bevirker således ikke den tidligere fortynding af medicinbudgettet.
5. Slutteligt har Direktoratet for Kriminalforsorgen selv i sit principprogram udtalt, at de indsatte skal have den bedst tænkelige lægelige behandling, det får de og det koster.
Alt i alt er der mange gode forklaringer på de stigende medicinudgifter, det manglede da bare med de nyere gode mediciner industrien skal jo have sin profit for at udvikle medicinen. Jeg må slutteligt pointere at medicinen ikke uddeles på lykke og fromme men udelukkende efter nøje vurdering, ligesom indsatte der tages i at fuske eller snyde med medicinen prompte bliver frataget medicinen. Det er et tilbud der skal indtages efter forskrifterne. Jeg tager den længere ventetid til psykologerne med yderste sindsro. Langt de fleste der vil til psykolog er svært karakterafvigende og her er psykologbehandling direkte kontraindiceret.
Slutteligt har jeg et par gange henvist til Sundhedsstyrelsens vejledninger. Dette er ikke vejledninger i ordets forstand. Det er lodrette ordre, ved enhver klagesag, hvor Sundhedsstyrelsen retningslinjer ikke er opfyldt til bogstavet, kommer der kritik og efter 3.de klagesag ophængning på Sundhedsstyrelsen hjemmeside over læger med klagesager med navns nævnelse og offentligt spot.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych