NetPsych nyhedsbrev d. 16. marts 2011

Email icon Emne: Bytte bytte købmand

Nyhedsbrev Netpsych nr. 11, årgang 11, 16. marts 2011

Bytte bytte købmand

Ugens noget forsinkede nyhedsbrev er en vandrehistorie, hvor der er anvendt meget tyk sarkasme, men sarkasme er jo et spejl af virkeligheden.

Planen går ud på at bytte beboerne på landets plejehjem ud med de indsatte i landets fængsler med følgende argumenter:

I fængslerne ville de gamle få al den pleje, de savner i dag. Få ordnet tænder, få briller osv. på statens regning. De ville få bad hver dag, få vasket hår, rent tøj og 1. klasses kost. De ville få ½ times frisk luft om dagen, og der ville være læger og sygeplejersker, der udleverer gratis medicin. Hvis de skal til behandles udenfor fængslet til den gratis tandlæge, venter der en behagelig bil med 2 privatchauffører. Der er også sørget for at de besøgende ikke laver balede over plejen, de skal nemlig forud godkendes og dset er forbudt at medbringe mobil og kamera så der er ingen pinlige TV udsendelser med skjult kamera

Fangerne kan så blive anbragt på plejehjemmet og må leve af papmad, selv betale medicin, tandlæge, briller osv. De kan så blive neddøset med sløvende medicin, få lov til at ligge i deres egne efterladenskaber og høre på at personalet taler over hovederne af dem. De bliver puttet sidst på eftermiddagen og taget op efter 16 timers forfriskende hvile.

De gamle er selv skyld i, at de er havnet på plejehjemmene, de kunne jo bare dø noget tidligere. Fangerne har jo selv reserveret plads i fængslerne.


Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage