The Wall

Weekenden blev til dels tilbragt i det københavnske, hvor en af de mange internationale multikunstnere lagde vejen forbi. Det var Roger Waters, der som tidligere medlem af Pink Floyd havde bruget weekenden på at sætte sit syngespil op – The Wall. Hans komposition er legendarisk og delvist selvbiografisk. Det handler basalt om en frustreret drengs opvækst uden tilsyn af sin fader, der er draget bort i 2.de verdenskrig. Når der tillægges en ufuldstændig moder og sadistiskes lærere, der ikke tolererer selvstændig tænkning er der en ganske solid basis for et godt syngespil.

Mr. Waters er en noget ambitiøs 67 år gammel herre der havde omskrevet sit oprindelige manuskript hvor kampen mod det bestående papirvælde og krigsforagt til en kamp mod fattigdom og undervikling med ganske effektiv elegance.

Der var solgt over 47.000 billetter i parken til en pris på ca. 800 kr. pr stk. Imponerende indtægt, men der var også rigtig, rigtig mange der ydede deres bistand til aftenens show. Men 40.000.000 kr. kan vel mætte en mund eller to.

Jeg havde sikret mig og min ledsager et par rigtig gode pladser og fik en rigtig god aften ud af det. Vi travede fra Østerport til Parken, et par kilometer i en menneske motorvej, hvor man fik en pils, eller flere suppleret med pizza slice og lidt cannabis til næsen. Vi var fremme i rigtig god tid til vores VIP pladsen og nød synet af folket der stimlede sammen på selve plænen.

Showet startede stort set præcist og var overdådigt imponerende. Roger Water havde os i sin hule hånd fra starten og beholdt grebet tiden ud. Lyden var fantastisk hvor jeg kunne føle og høre lyden dybt i mig selv. Mine knogler og organer vibrerede med den tunge og rytmiske sound. Det var det musik fra in ungdom og en befrielse et opleve den igen. En enkelt strofe fandt vej til mit hjerte. Det var med spørgsmålet ”Mother can I trust my goverment.” En anarkist havde fundet vej og havde fået bandet til at skrive på muren: ”Nej Faneme nej.”

Aftenen gik fuldstændig perfekt. Alt klappede, ingen mislyde, ingen skæver lyde ingen fejl og hverken baggrundsmusik, soloer eller vokal havde nogen fejl. Enten var det perfekte show – eller vi så nogle godt midaldrende mænd mime til en forud indspillet CD. Jeg håber at aftenens oplevelse var ”The Real thing.”

Det var den sidste gang hvor The Wall kom forbi. En fantastisk oplevelse i sound. Lys og Lyd. Jeg kan ikke meget andet end at resignere og filosofere og glæde mig over slut sangen: ”Break down the wall.”

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid: www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.