Nyhedsbrev Netpsych nr. 36, årgang 11, 5. september 2011
Retfærdighed?
”Alle er lige, men der er nogen, der er mere lige end andre” (George Orwell)
Alle skulle være lige for loven, men der gælder særlige bestemmelser for, hvad læger kan tillade sig og hvilke sanktioner vi bliver udsat for. Der har i de senere år været en jævn stigning af antallet af klager over sundhedssystemet og læge klagesager. Det er godt stof der meget tit ligger lige til højrebenet hos tabloidpressen. Det er ofte sager med stort drama, blod og dødsfald og de onde, onde læger, der bevidst sørger for at skade deres patienter mest muligt.
Man hører ofte udsagnet ” fejl er utilgivelige” og alle sundhedsstyrelsens mange vejledninger begynder da også med en standardsætning om, at man som læge er forpligtiget til at udvise omhu og akkuratesse. Dette er gerne med følgende formulering:
Ifølge § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed er en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.
Denne indledning lægger således op til at, hvis ikke den efterfølgende vejledning bliver fulgt til bogstavet, er der grundlag for kritik efter en klage. Ordet ”vejledning” er således ikke en vejledning men en direkte lodret ordre (og slet skjult trussel)
Jeg bliver allerede her nødt til at fastslå, at fejl sker hver eneste dag på hver eneste hospitalsafdeling på hvert eneste sygehus, det er med et gammelt fyndord menneskeligt at fejle og fejlene kommer i hobetal. Patienter forbyttes, forveksles, medicin deles forkert ud, oplagte symptomer fejlopfattes etc. Etc.
Jeg er men min private interesse for de indsatte i landets fængsel og de sværeste psykotiske i en særlig risiko for at begå fejl. Gentagne undersøgelser har vist, at de samme symptomer i en psykotisk, personlighedsforstyrret eller selvmordstruet patient opfattes vidt forskellig fra læge til læge.
Ved de mange psykiatriske projekter jeg har deltaget i, laver vi ofte en såkaldt ”samrating” altså alle de deltagende forskere (ved de store projekter hundrede vis af forskellige forskere) ser en videointerview af en kollega der tester en fiktiv eller rigtig patient med et struktureret interview, for dernæst at skalere sygdomsgraden. Ved samtlige møder jeg har deltaget i, er der meget store procentuelle udsving, på trods af en opsætning hvor alle forskere har fået nøjagtig den samme information.
På trods af sundhedsstyrelsens krav om omhu og samvittighedsfuldhed vil jeg anse at 10 – 15 % af mine og mine kollegers vurderinger af psykotiske og selvmordstruede patienter er forkerte. Den psykotiske vil dissimulere (bevidst spille sund og rask) og den alvorligt selvmordstruede vil gøre alt for at komme væk, for at fuldbyrde selvmordet. Med en simpel hovedregning vil jeg med 10 – 20 konsultationer om dagen lave 2 – 3 graverende fejl.
Vi gør således i disse tider meget for på forhånd at skrive sig ud af de forventede klager, ved hver eneste patientsamtale foretages en risikovurdering af selvmordstruet adfærd men, som jeg tidligere har skrevet, vil patienterne gøre hvad de kan for at komme væk. Det er en situation, der er umulig at undgå. Vi ved, at en nyopdaget skizofren patient har omkring 15 % risiko for selvmord i det første år af sin sygdom ligesom en svært depressiv patient har lidt højere sandsynlighed for at tage sig selv af dage.
Markørerne for selvmord har været undersøgt grundigt og de to værste med over 25 % risiko for at begå selvmord er de, der netop er udskrevet fra psykiatrisk afdeling, skarpt forfulgt af netop de, der er indlagt på psykiatrisk afdeling. Vi er således endt i et klassisk catch 22, hvor man begår fejl, ligegyldig, hvad der senere vil ske. Hvis vi tvangstilbageholder patienterne kommer der en klage og hvis vi udskriver dem klager familien efterfølgende.
Efter 3 klager bliver vi herefter udstillet i den åbne Gabestok for uvederhæftige sundhedspersoner på:
https://www.sst.dk/Tilsyn%20og%20patientsikkerhed/Tilsynslisten/tilsyn_liste.aspx
Glemte jeg at sige at denne straf sker uden rettergang, uden appelmulighed og uden mulighed for selv at kommentere på offentliggørelsen? Det bliver altså sværere og sværere at opretholde arbejdsglæden.
Der sker desværre også mange fejl under sagsbehandlingen af Patientombuddet, jeg vil i næste nyhedsbrev omtale de fejl, jeg har oplevet på egen eller kollegas vegne. Jeg må da også lige slutte dette nyhedsbrev med at fastslå at fejl begået af Patientombuddet ikke medfører nogen sanktion. Forbrydelsen bærer her straffen i sig selv.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych