Nyhedsbrev Netpsych nr. 44, årgang 11, 31. oktober 2011
Reflektioner over tvang i psykiatrien
Tvang – opgørelse
Under behandling i psykiatriens sengeafdelinger bliver over hver 5.te patient udsat for et tvangsovergreb. Det være sig:
(Tvangsindlæggelser)
Bæltefiksering,
Fastvagt over 24 timer,
Beroligende medicin eller ECT med tvang,
Beskyttelsesfiksering
Tvangsoverflytning
Tvangstilbageholdelse eller
Tvangsbehandling.
Ved tvang forstår et handling eller behandling hvor patienten efter passende betænkningsting ikke vil give et fuldt informeret samtykke.
Klinikerne blandt de arbejdende psykiatere bliver fra tid til anden frustreret over ledelsernes visioner. Vi hørte for et års tid siden, at man ønskede en nedgang i anvendelsen af tvang på 20 % over en tre års periode. Der blev ikke afsat flere ressourcer eller gode råd om hvorledes tvangen skulle reduceres. Man forventede ikke at antallet af tvangsindlæggelser kunne mindskes – (temmelig mærkelig, med etablering af opsøgende psykoseteams burde dette være en smal sag.)
Efter opgørelse af den udøvede tvang er der ikke sket den ønskede reduktion – tilsyneladende. Tvangen er fortsat svagt stigende, men den er noget omfordelt, idet antallet af bæltefikseringer er faldet mens antallet af beroligende medicin med tvang er steget.
Umiddelbart ikke den store effekt af de mange initiativer, men der er et kolossalt mørketal, som ingen har fokus på. Jeg nævnte indledningsvis, at tvang er en situation hvor patienten ikke kunne eller ville give informeret samtykke. Dette er en voldsom stramning af begrebet. Før stramningen af loven sagde vi gladelig til patienterne noget i retning af: Med mit skøn er du i en situation, hvor du har brug for… behandling … Jeg kan se på dig og din klinik, at dine stemmer ikke vil tillade dig at tale med mig. Jeg giver dig derfor nu … behandling… og hvis du ikke gør tydelig modstand mod behandlingen, opfatter jeg den som værende frivillig.
Dette kolossale mørketal bliver nu registreret som tvang, så rettelig skønner jeg, at tvangen er mindsket med meget mere end de ønskede 20 %.
En modsat rettet faktor er de mange særforanstaltninger vores patienter bliver udsat for med behandlingsdomme. Det er typisk de dårligt begavede, blandingsmisbrugende, skizofrene, der efter en kriminel aktivitet rækkende fra at stjæle en æske tændstikker til fuldbyrdet drab får en behandlingsdom. Deres tal stiger med imponerende 5 % om året hvilket bevirker, at vi i år 2020 vil have 50 % af vores patienter med behandlingsdom og 100 % om 40 år. De får at vide, at formålet med behandlingsdom er behandling – læs medicin og hvis de ikke modtager en passende medicinsk kombination, kan de få lov at se på indersiden af de trøstesløse retspsykiatriske afdelinger til de kommer på ”bedre” tanker. Slet skjult ”frivillig tvang”
Slutteligt, lidt provokatorisk: Hvis vore ædle politiske chefer virkelig reelt ønsker en reel nedgang i anvendelsen af tvang: hvorfor strammer de så ikke loven – eller afskaffer den?. Når al behandling består på et fuldt positivt informeret samtykke kunne denne lovgivning snildt afskaffes.
Med ønske om en god november måned til mine læsere, november er den koldeste, fugtigste, mørkeste og mest trøstesløse måned i hvert eneste år – jeg hader november. Det er muligt at min melankoli bevirker, at der først kommer et nyhedsbrev efter nytår, så slem er november. Så hvis du atter på mandag om 1 – 2- 3 – mange uger ser min lille meddelelse i din mailbakke, er det fordi jeg på en eller anden måde har fundet mit lys i mørket for at dele det med dig. Mine bedste tanker til mine læsere.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych