NetPsych nyhedsbrev d. 12. december 2011

Email icon Emne: Nemesis

Nyhedsbrev Netpsych nr. 50, årgang 11, 12. december 2011

Nemesis

"Navnet forandres, og historien fortælles nu om dig selv" (Horats)


Horats var en romersk digter og filosof, der levede omkring vores tidsregnings begyndelse. Han huskes bl.a. for indledningscitatet, hvilket også er udgangspunktet for 5.te eller 6.te gangs genbrug af dette nyhedsbrev vedr. magtens psykologi. Vi har set historien flere gange med ganske få variationer, og det aktuelle eksempel med en politiker, bekræfter blot et andet kendt citat af historieskrivningens fader

Herodot: " Hvis du ikke kender din historie er du dømt til at gentage den"

Dette nyhedsbrev er som anført "genbrug" idet det første gang blev forfattet ved Strunge sagen i efteråret 2001

Al begyndelse er svær. Et almindeligt menneske har ambitioner og vil gerne have mere magt / indflydelse / anerkendelse. Man vælger sit område, i aktuelle eksempel hjerneforskning og smøger ærmerne op. Herefter er der nogle travle arbejdsår, hvor man opbygger sin magtbase. Man bliver gode venner med de rigtige personer, tager æren for vellykkede projekter og fraskriver sig ansvaret når det ikke går helt så heldigt som planlagt. Efterhånden går det i udtalte eksempler fint. Man har monopol på indflydelse på bestemte områder, og for at bevare indflydelser begynder man efterhånden at bøje love og regler, så de passer bedre ind i ens kram. På dette tidspunkt er der ofte en anseelig samling medløbere, der gerne vil hjælpe, det er altid nemmere at få succes, når man er sammen med en, der har medvind hele vejen. Til sidst er man magtfuld, en fremtrædende person i en fremtrædende stilling, og regler og love gælder kun for andre. For ikke at miste indflydelse begyndes med kreativ bogføring, måske direkte ulovligheder og modtagelse af store beløb eller gaver fra "vennerne", hvor man kalder det gaver, men hvor det reelt er bestikkelse. Udbud og licitationer tilpasses vennernes profil, og der konstrueres sindrige arrangementer til sikring af egne interesser. Man har fuld adgang til dybt fortrolige notater og for egen vinding "lækkes" dise til pressen.

Ballonen revner på et tidspunkt og en Nixon, Ninn Hansen, Alberti, industrichef, fagforeningsmand, hjerneforsker, politiker eller spindoktor begynder det frie fald fra magtens øverste stiger. Nogle tager hele turen ned ad slisken, mens andre selv gør en ende på pinslerne.

Essensen er med få variationer ens: Al magt korrumperer og ikke alle formår at holde sig på dydens smalle sti, når fristelserne til at sætte sin egen dagsorden bliver for store.



Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage