NetPsych nyhedsbrev d. 29-09-03

Email icon Emne: Elektroshock - brugernes tilfredshed.

Elektroshock - brugernes tilfredshed.

Nyhedsbrev Netpsych nr. 40 årgang. 3 dato: 29-09-03





Elektroshock



Jeg har tidligere beskæftiget mig med elektroshock i nyhedsbrevet, og finder i dag anledning til at forfatte endnu et nyhedsbrev derom. Elektroshock er en knap 70 år gammel opfindelse. Det anvendes fortrinsvis til behandling af de sværeste depressioner, men også fastlåste psykotiske tilstande og manier kan behandles med elektroshock. Behandlingen er kontroversiel, ikke fordi den ikke virker, men snarere grundet voldsomme fordomme, hvor der i flere film og romaner er indsat stærkt følelsesmættende billeder og beskrivelser. Gøgereden med Jack Nicolsson fra først i 70-erne er et af de mere kendte eksempler herpå.

I Ugeskrift for læger, har en af de psykiatriske overlæger, professor Tom Bolvig fra Rigshospitalet på leder plan kommenteret en opgørelse foretaget af Poul Videbæk og Mona Honore´ om et materiale af patienter, der har fået elektroshock op. Det findes her at:

På en et årig periode blev 147 patienter behandlet med elektroshock på Psykiatrisk hospital i Århus. Efterfølgende blev der anonymt indsamlet oplysninger om patienternes tilfredshed dermed. Resultaterne viste, at 64% af patienterne mente, at de i høj grad havde haft brug for elektroshock, 83% følte, at de i høj grad eller i nogen grad var tilfredse med effekten og i alt 94% var tilfredse på et eller andet niveau med behandlingen. ¾ ville vælge elektroshock igen ved evt. behov.

Bivirkninger: 30% var i kortere tid generet i høj grad af hukommelsesbesvær, mens 20% ikke havde denne komplikation. Patienterne var generelt tilfredse med den indflydelse de og/eller deres pårørende havde haft.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed i Ugeskrift for læger 165/40 Side 2809 – 3814.








Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage