Vold

I den forløbne uge har der desværre været et meget alvorligt overfald på læge og sygeplejerske på Odense universitets hospital. Det er desværre hverdagskost, at frustrerede patienter lader deres galde gå ud over plejepersonalet, men heldigvis sjældent, at det er med så alvorlig personkalde som i aktuelle tilfælde.

I kraft af mit arbejde på en lukket psykiatrisk afdeling overvejer jeg hver eneste arbejdsdag om det nu er min tur. Mange af de indlagt har meget dårlige bremsemekanismer og når dette kombineres med psykose og ofte misbrug vil de indlagte ofte gå endog meget langt, for at få deres dagsorden igennem.

Volden sker oftest i forbindelse med grænsesætning og i aktuelle tilfælde da også i relation til en tvangssituation hvor den psykotiske skulle have en passende dosis medicin. Vi hører ofte, at de sindslidende ikke vil have medicin, den sløver, feder, gør svimmel og den ”rare” psykose forsvinder. Som en af mine nu afdøde patienter en gang sagde til mig efter tilbagefald som følge af medicinsvigt: ”Hvad tror du selv er det sjoveste? At være Johannes Døberen eller Johannes førtidspensionist?”

Rigtig mange har ingen sygdomserkendelse og mener at det er den skinbarlige virkelighed, at de vitterligt skal frelse verden mod de onde Nåsåere, eller hvilken trussel vi nu engang er udsat for og når den rare læge forvandler sig til at ville tvinge den ubehagelige medicinen i mig, så vil jeg omgående reagere.

Overfald på plejepersonalet er en meget hyppig ting og det er mit umiddelbare skøn, at der hver eneste uge er et overfald på et personalemedlem et eller andet sted på de psykiatriske afdelinger her i landet af en alvorsgrad, så den overfaldne får kroniske problemer med angst, PTSD eller en af de andre relaterede reaktive tilstande.

Jeg selv er dobbelt jobber med tjeneste dels på lukket psykiatrisk afdeling dels i et par fængsler under kriminalforsorgen. Hvis jeg skulle blive tvungen til at vælge det ene af mine jobs vil jeg nok vælge psykiatrien fra. Der er desværre alt for meget vold; selv i de lukkede fængslers voldsafdelinger bliver jeg højest truet en gang hvert 2.de år (18 års erfaring) i psykiatrien bliver jeg direkte eller indirekte truet eller overfaldet ca. en gang om måneden.

Vi ansatte får tilbudt selvforsvarskurser, konflikthåndterings uddannelser, vi får overfaldsalarmer, aftaler hver vagt hvem der løber til alarm, men lige meget hjælper det, volden er permanent i afdelingerne. Det er en arbejdsrisiko vi ganske enkelt skal leve med.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.