NetPsych nyhedsbrev d. 26. marts 2012

Email icon Emne: Strejke v. 2

Nyhedsbrev Netpsych nr. 13, årgang 12, 26. marts 2012

Strejke v. 2

Det er på tide at stoppe lidt op og viderebringe en inderlig tak til Personalestyrelsen. Jeg har nu igennem skamfulde 2 år strejket i mine fængsler, idet lægeforeningen ikke kunne nå til enighed med personalestyrelsen om honoreringen af os læger.

Fængselslægerne er en meget lille gruppe på kun ca. 50 stk. og selv om jeg har været verdensberømt i Danmark med mit indlæg i TV-syd (kan ses ved at kopiere linket:  < http://www.tvsyd.dk/artikel/93887?autoplay=1&video_id=34597 > ind i din browser), er der fortsat ikke sket det mindste.

Jeg resumerer absurditeterne:

Samme arbejde – dobbelt løn
Bedre befordringsfradrag ca. det dobbelte
Momsfradrag ved relevante anskaffelser – jeg bestemmer, hvad der er relevant
100 % suveræn arbejdstilrettelæggelse

Jeg prøver igen at kontakte justitsministeren, den borgerlige svarede end ikke på min henvendelse, måske ved den røde minister komme men en anbefaling under bordet til Personalestyrelsen. Indtil der sker noget:

Tusind tak til Personalestyrelsen, takket været jeres himmelråbende inkompetence er jeg og mine kolleger blevet forgyldte i en grad, der bevirker, at jeg kan trække mig tilbage 2 år før planen med den samme netto økonomi. Det er på ingen måde rettidig omhu.



Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage