Had

Ham jeg ikke vil nævne, er en norsk tiltalt efter al sandsynlighed skyldig massemorder, der begik sin udåd for ca. 10 måneder siden. Jeg har bevidst syltet min psykiatriske tilgang til hans udåd, idet jeg nok med rette befrygter at jo mere omtale tumpen opnår, des mere vil han inspirere andre tumper til lignende forbrydelser.

Nu er retssagen imidlertid i gang og jeg håber derfor at mit partsindlæg vil drukne i tabloidpressens blodige og tårepersende beretninger fra retten i Oslo.

Sagen er uskøn på flere fronter. Det er en ensom isoleret fantast, der var i efterretningstjenestens søgelys, men ikke i en grad hvor man greb ind på forhånd. Han havde god tid til sin planlægning og købte ganske lovligt både skydevåben uniformsdele, ammunition og råstoffer til bomber og lyste op som en midnatssol, uden nogen greb ind.

Hans manifest er en rets psykiatrisk patients ordskvalderi værdigt, han mente og mener fortsat at han gerning om en grusom var nødvendig, idet den omfattende venstreorienterede indoktrinering af de unge på de norske ø, berettigede til en likvidering af 78 personer.

Han forevigede sig selv i heltelignende positurer med selvportrætter af en små skaldet fantast med selvkomponeret uniform med selvfabrikerede ordener, emblemer, fanesnore og udmærkelser. Han anser sig som en del af en skjult broderorden og hilser med en hemmelig knyttet næve sine modstandere i retten.

Det værste ved sagen er dog i min optik, at han har gennemgået to omhyggelige mentalobservationer ved to forskellige højt anerkendte norske retspsykiatere. De er begge efter måneders observation og rigtig mange samtaler og testninger kommet til to vidt forskellige konklusioner. Den ene anser tumpen for fuldt tilregnelig og egnet til almindelig straf, mens det andet hol anser ham for værende dybt psykotisk og derfor bør havende en anbringelsesdom som straf.

Det er dybt beskæmmende for psykiatrien med to så diametralt modsatte konklusioner. På den anden side er hans skæbne usvigelig sikker. Han bliver spærret inde på et sikkert sted og kommer først ud med fødderne først (efter hans død). Hans tilværelse i fængslet/retspsykiatrisk afdeling bliver et helvede på jord. Han er jaget vildt og enhver medpatien/medfange, der gør kort proces med ham vil få de andres respekt.

Jeg vil gerne anse mig selv for et tolerant, oplyst og rimelig intelligent menneske med stor rummelighed sympati for andre og empati for de fleste. Jeg vil derfor slutte dette nyhedsbrev om tumpen med et inderligt uvidenskabeligt og hadefuldt ønske om at han må rådne op i helvede.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.