Nyhedsbrev Netpsych nr. 21, årgang 12, 21. maj 2012
Seriøst TV?
Ugens nyhedsbrev er ren ”copy – paste” fra en af mine læsere. Det er lidt langt for et ugebrev, men lynende skarpt og velformuleret. Jeg har Charlottes tilladelse til at videreformidle.
”Gal eller Normal?” – skandaløst TV;
"Gal eller normal" - hvem er hvad?
Forleden modtog jeg en mail fra Depressionsforeningen med oplysning om, at DR sendte udsendelsen "Gal eller normal?" Efter at have set første udsendelse er jeg dybt forarget. Det er simpelthen en skandale at sende TV over et så alvorligt emne, som psykisk syge og lade det være oplysende TV - som det fremgår i omtalen - der skulle reducere stigmatiseringen omkring psykisk syge mennesker.
Den form for kontroversielt TV i bedste X-factor model er simpelthen for plat at vise, og hvor Peter Qvortrup Geisling - i bedste showmaster rollen - skal symbolisere, at det skulle være et seriøst program.
Ikke en psykiater eller psykolog med deres embede kært ville kunne respektere at stille op til dette.
Der er ej heller psykisk syge, som ud fra korte klip og øvelser, vil kunne diagnosticeres inden for så alvorlige psykiske sygdomme, som tilfældet var.
Oven i købet - på samme måde som i X-factor - var det muligt at stemme om, hvilke personer, der led af hvilke sygdomme, og hvem der var såkaldt normale (hvad det end måtte betyde, så længe den slags TV øjensynligt må formodes at være produceret af "normale"). Jeg tjekkede på DR´s hjemmeside 15 min. efter udsendelsen, hvor ca. 600 havde afgivet en stemme pr. person. Tre timer senere var tallet af stemmer på ca. 1150 i snit. Der var ingen form for overvejende konstatering af, hvem der var normale og hvem, der var behandlet for en psykisk sygdom.
Jeg lider selv af en Bipolar affektiv sindslidelse, som jeg har haft i over 40 år, men først har fået diagnosticeret for fire år siden. (I dag er jeg 51 år). Det tog meget lang tid med indlæggelser osv., før den endelige diagnose blev fastsat. Så længe jeg har lidt af manio-depressivitet så længe, har det intet at
gøre med nutidens samfund. Dette er ifølge Allan Holmgrens , Psykologen, udtalelse, som han sagde i en Deadline 2 for et halvt år siden, hvor han var i diskussion med en Professor i Psykiatri fra Rigshospitalet.
Han påstår, at ingen psykisk syge behøver at tage medicin, men at det hele kan helbredes ved samtaleterapi.
Ærlig talt - jeg forstår simpelthen ikke, at man bruger en person, som har virke i en virksomhed, der tager sig af personaleudvikling. Han kender simpelthen ikke til svære psykiske tilfælde - dem kommer han
overhovedet ikke i berøring med, så længe han ikke arbejder inden for det offentlige system. Muligvis kan han have ret, når der er tale om stressede personer og lette til mellemsvære depressioner, men det er elementær viden, at folk som lider af svære depressioner, simpelthen ikke er til " at nå" med samtaleterapi. Og det gælder kroniske tilfælde, som udgør mellem 10-15% af alle under behandling. Og hvorledes vil han forklare den store selvmordsprocent inden for psykisk syge - Han skulle vist have en praktik plads på en psykiatrisk afdeling, hvor det selv for os andre, som i perioder kan være i normalfasen, må konstateres, at flere af ens medpatienter simpelthen ikke aner, hvor de er, hvad de skal og mangler totalt overblik og ikke mindst koncentration.
Endvidere vil det ej heller være muligt i nævnte udsendelse at vurdere svære sygdomme, såsom Bipolar og Skizofreni, så længe fagfolkene ikke har mulighed for at overvære et forløb og løbende føre samtaler med dem om deres hverdagsoplevelser osv. Ingen vil naturligvis erkende, at man hører stemmer og ser syner uden dette rent faktisk er tilfældet.
Desværre er jeg bange for, at det i overvejende grad er fagfolkene inden for psykiatrien, for hvem denne udsendelse bliver en belastning. Folk vil om muligt fremover i endnu mindre grad respektere deres arbejde og tanken om, at det skulle løse op for stigmatiseringen, har da netop fået en drejning i en nedadgående kurve, hvor hverken patient eller psykiatrien fremover vil blive taget alvorligt.
Hvor det er SKANDALØST og dybt, dybt uforsvarligt!!!!!! Det ender med, at der fremover ligger mange års arbejde med at få gjort dette område respekteret og mange foreninger og organisationer inden for psykiatrien vil i fremtiden skulle arbejde "op ad bakke" for at retfærdiggøre deres arbejde og tilstedeværelse. Dette er meget ærgerligt, synes jeg, idet området for første gang i disse år efterhånden har fået større opmærksomhed, end tilfældet har været tidligere. Men lad for guds skyld ikke dette finde sted på en så useriøs og kontroversiel måde, som dette TV-program, hvor der blot bliver "ridset i lakken" uden at se, hvad der ligger under overfladen.
Ofrene i denne sammenhæng bliver de psykisk syge, som nærmest skal optræde sindssygt i ordets bogstavelige forstand, før de bliver erklæret syge. Såfremt jeg befinder mig i normalfasen for en periode, ville jeg kunne deltage i denne udsendelse uden, hverken fagfolk, eller web-stemmerne ville kunne konstatere, at jeg havde en Bipolar lidelse, som er kronisk.
Jeg er meget ærgerlig og trist på vegne af de psykiske syge, som har valgt at stille op til dette program - de såkaldte "normale" må selv tage ansvar for deres beslutning om deltagelse, og hvilke følger dette evt. kan få.
Med venlig hilsen
Charlotte Adserballe Dahl
PS: I er velkommen til at sende mit budskab videre, hvor det evt. kunne falde ind i den rette kontekst.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych