Afhængighed af "lykkepiller"
Nyhedsbrev Netpsych nr. 44 årgang. 3 dato: 27-10-03
Om afhængighed
Denne uges nyhedsbrev er en opfølger på den sidste uges megen fokusering på ”afhængighed” af antidepressiv medicin af den såkaldte SSRI type, i folkemunde omtalt som lykkepiller.
Først kan det ikke understreges tydeligt nok at betegnelses ”Lykkepiller” er uheldig. Det er aldrig lykken at skulle spise piller, selvom det kan være lykken at få det bedre. Det officielle navn og betegnelse er fortsat antidepressiv medicin.
Hernæst afhængighed, definitionen på afhængighed er ganske klar:
Ved afhængighed er der en række fænomener der skal være til stede efter indtagelse af medicin virkende på centralnervesystemet. Det er stærkt behov for at indtage stoffet, svækket kontrol over dets brug, vedholdende brug trods skadevirkninger, højere prioritet for stofindtag end for andre aktiviteter og udvikling af abstinenser ved manglende mulighed for stofindtag.
Afhængighed kan gå over i direkte misbrug, hvor de samme forhold gør sig gældende med tillæg af følgende symptomer: Man tager nu stoffer for direkte at få en rus, der er tydelige og klart påviselige fysiske og/eller psykiske skader, og tilstanden skal have varet mindst en måned indenfor det sidste år.
Det forholder sig med antidepressiv medicin som med insulin. Ved sukkersyge kan man ikke selv producere insulin og skal have det tilført hver eneste dag resten af livet. Ved depression og visse angsttilstande ham man en mangel på signalstoffet serotonin visse steder i hjernen, og skal have det tilført ved hjælp af antidepressive medicin eller konstruktiv korrekt udført psykoterapi i en længere periode. Når man holder op med at tage medicinen er der en vis risiko for at opleve tilbagefald. Dette er ikke afhængighed i begrebets egentlige forstand.
Der er stort set ingen medicinsk behandling, fraset penicillin som man bare kan stoppe med fra den ene dag til den anden uden at få symptomer. Specielt nervemediciner og smertestillende mediciner er slemme til at give regulære abstinenser. Selv om medicinen er velindiceret til givne tilstande er der altid nogle, der fejlagtigt drager følgende slutning:
Hvis man er meget syg, får man meget medicin, hvis man er lidt syg får man lidt medicin og hvis man ikke er syg, får man ingen medicin. Det er ikke muligt at ”tage sig sammen” gennem en depression, ligesom flere angsttilstande er velbeskrevet som en genetisk fejl. Medicinen gør det muligt at få det bedre, ikke på grund af afhængighed, men direkte som følge af fejl i personens nervesystem.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.