NetPsych nyhedsbrev d. 30. juli 2012

Email icon Emne: Restgruppen

Nyhedsbrev Netpsych nr. 31, årgang 12, 30. juli 2012

Restgruppen

Restgruppen af ubehandlelige psykotiske patienter er desværre konstant uden nogen realistiske tegn til at vi kan hjælpe de dårligste psykotiske patienter. Vi har i et par år haft mulighed for tvungen ambulant opfølgning, men evaluering af denne mulighed er meget skuffende.

Scenariet er ganske enkelt. Vi har en række psykotiske patienter, der absolut ingen sygdomsindsigt besidder. På et eller andet tidspunkt bliver de fanget ind af politiet grundet gadeuorden, eller naboerne ringen til lægen grundet larm, lugt eller anden forstyrrelse og slutteligt ender de på psykiatrisk afdeling.

Efter kortere eller længere tid bliver der iværksat behandling og tilstanden bedres eller er konstant så det ikke længere er lovligt eller etisk forsvarligt at fortsætte en tvangstilbageholdelse. Klienten udskrives og forløbet gentager sig. Det er videnskabeligt dokumenteret at kun lidt under halvdelen indløser de nødvendige recepter.

Efter et passende antal forløb kan vi herefter opstille en koordinationsplan og det næste års tid kan klienten indbringes af politiet til tvungen ambulant behandling – læs indgift af depot medicin mod psykose.

Det fungerer som sagt ikke. De psykotiske har opdaget forskellige tiltag til undgåelse af tvungen behandling. De kan flytte med korte mellemrum, de kan tage en tur til udlandet eller de kan leve anonymt på diverse forsorgshjem, hvor man får en seng og et måltid mad.

Det er ikke muligt at løse dette problem og dog. En mulighed med store etiske problemer kunne være at indoperere en GPS sender i klienterne. Det ville løse problemer. Men er tiden den rette? er dette ikke et alt for stort indgreb i den personlige frihed – trods alt???




Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage