Kognitiv terapi ved hallucinationer
Nyhedsbrev Netpsych nr. 45 årgang. 3 dato: 03-11-03
Hørehallucinationer og kognitiv terapi
Den kognitive terapiform anvendes almindeligvis til støtte for nervøse tilstande (angst) og depressioner. Det har imidlertid vist sig, at denne behandlingsform også har effekt på psykotiske patienter med hørehallucinationer.
Det er nogle gange meget ubehagelig for patienterne at omtale hørehallucinationer, man etablerer derfor om muligt en god behandlingsalliance, hvor man vægter, empati, er varsom idet man undgår provokationer og konfrontationer, der skal være struktur med samtidig fleksibilitet. Da psykotiske patienter ofte har opmærksomhedsforstyrrelse, er det vigtigt med hyppige resumeer og gentagelser. Som altid er terapeutens ærlighed og oprigtighed vigtig, ligesom tålmodighed er en glimrende egenskab, idet behandlingen er vanskelig og kun foregår med små skridt.
Strukturen i terapien består af at man først identificerer og afgrænser et problem. I tilfældet hallucinationer bestemmes hvilke tanker i forbindelse med oplevelsen, der skal bearbejdes. Der kan eksempelvis begyndes med at indgyde patienten mod og selvtillid til at kunne trodse en kommanderende hørehallucination. Basalt set er patienten udsat for en stimulus, og målet er at perspektivere reaktionen herpå.
Den gennemgående strategi er at opnå en form for ”normalisering” patienten undervises i egen sygdom, idet denne psykoedukation bedre egen forståelsen for sin tilstand. Det terapeutiske arbejde består således af undersøgelsesfase med registrering og analyse efterfulgt af en bearbejdningsfase med tanke og handling, evt. afsluttende med en forebyggende fase hvor man forsøger at imødegå evt. senere problemer.
De to vigtigste behandlingsstrategier er ”coping” og ”fokusering”. Ved coping bedres patientens egne strategier, hvor man optimerer de positive effekter de selv kan gøre, og fravælger de uhensigtsmæssige strategier. Gode eksempler er at overdøve stemmerne med eks. En walkman, man kan selv spille musik eller på anden måde at udtrykke sig intellektuelt, nogle løser kryds og tværs opgaver og nogle forsøger at oversætte vanskelige tekster til andet sprog. Motion på ”høj puls” niveau er anbefalelsesværdig. Konklusivt er det fint at udleve en særlig interesse, når man har det dårligt.
Det er ikke ualmindeligt at en bedring i tilstanden fortsætter efter afslutningen af det terapeutiske forløb, men på den anden side er der mange, der har brug for flere kognitive behandlingssessioner med 2-3 års mellemrum.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.