NetPsych nyhedsbrev d. 17. september 2012

Email icon Emne: Kolera eller pest

Nyhedsbrev Netpsych nr. 38, årgang 12, 17. september 2012

Kolera eller pest

Kolera eller pest kunne man passende kalde dette ugebrev, der omhandler endnu en udgave af dilemmaet med at behandle og optimere de psykisk syges helbred. Der er endnu engang publiceret en lødig rapper, der fastslår at de kroniske psykisk syge har et dårligt helbred og dør årtier før os såkaldte raske. Endnu engang e det med udspring i et dødsfald på et sjællandsk bofællesskab og endnu engang er det antyder / postuleret at det skyldes den medicin der bruges i behandlingen.

Jeg har flere klare modargumenter om end flere af dem er politisk ikke helt korrekte.

1. De psykisk syge er over en kam (med klare undtagelser) i meget dårlig helbredsmæssig forfatning. Der er svær selv forsømmelse og tendens til at overse selv klare tegn på pågående legemlig lidelse. Når vi ved dette og samtidig ved at eksempelvis skizofreni har en ganske betydelig samtidig sygelighed med både sukkersyge og hjerte- kar lidelser har vi allerede her en ganske fornuftig forklaring på overdødeligheden.

2. Vi ved fra andre studier over kronisk syge at kun 1/3 af patienterne passer des behandling, mens 1/3 tager det sådan la, la og den sidste 1/3 direkte modarbejder behandlingen. Dette gør ikke tilstanden bedre snarere tvært om, idet vi må antage at over 2/3 af patienterne har et problematisk forhold til deres egen behandling.

3. Det er meget udbredt med overvægt blandt psykisk syge og, nej det er intet steds påvist at dette skyldes medicinen, det er desværre nok et af evolutionens ”spin off” til psykisk lidelses overlevelse i samme evolution. Når de psykisk syge var velpolstrede habituelt i stenalderen havde de i sagen natur bedre mulighed for at overleve perioder med hungersnød.

4. Manglende fysisk form og underlødig kost sætter sine spor. Efter årtier, hvor den største motion er at tænde sine cigaretter og bevæge sig fra sofaen til sengen og omvendt, ligesom fødeindtaget er eksklusivt underlødigt fedtdryppende junkfood, er det legemlige helbred så ringe, at der uvægerligt kommer livsstilssygdomme. (jeg har oplevet indlæggelser, hvor hovedårsagen har været fedme i en grad, der forhindrede den syge at passe sit nedre toilette, armene var blevet for korte.)

5. Misbrug er meget udbredt blandt de psykisk syge, alle (OK så kun 99 % da) ryger cigaretter i et omfang der tangerer det groteske. Selv i vore dages sundhedsfikserede tider tillades på alle landet psykiatriske afdelinger og bofællesskaber, at de stakkels syge i det mindste må have lov til at ryge sig selv til KOL, bronchitisk og lungecancer. Hertil komme den kræftfremkaldende hash, det HIV og hepatitis fremmende misbrug af narkotika og de talrige andre bivirkninger der er ved misbrug af enhver art.

(faktaboks: ved et fællesmøde med den lokale politistyrke, beklagede de sig over den store hyppighed af misbrug og kriminalitet blandt de sindslidende, mit lakoniske svar hertil var at opfordre ordensmagten til at passe sit arbejde og fjerne narkotika fra gaden. Højes 14 dage efter ville der være ro og fred i lokalsamfundet)

Der er således temmelig mange og desværre meget gode årsager til de sindslidendes dårlige og korte liv, men er der politisk vilje til at gøre noget ved det?




Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage