NetPsych nyhedsbrev d. 1. oktober 2012

Email icon Emne: Farlighedsvurdering

Nyhedsbrev Netpsych nr. 40, årgang 12, 1. oktober 2012

Farlighedsvurdering



I forbindelse med vurdering af forvarings og livstidsdømte fangers fremtid bliver jeg ofte anvendt af Direktoratet for kriminalforsorgen. Jeg har således en frygtelig forpligtigelse og en tilsvarende magt, for hvordan kan noget menneske vurdere fremtidig farlighed hos andre?

Der er flere redskaber til rådighed bl.a. et canadisk udviklet spørgeskema med kodebetegnelsen HCR-20, men jeg personligt anvender gerne følgende variabler:

Har observanden begået kriminalitet under forløbet?

Har observanden overholdt eller overtrådt eventuelle vilkår?

Hvis observanden har udøvet fysisk og psykisk vold mod personale, medbeboere og/eller andre personer, hvad har da været karakteren og omfanget heraf?

Har observanden erkendt sine kriminelle handlinger?

Hvilke motiver ligger til grund for kriminaliteten?

Hvad er indholdet af den aktuelle behandlingsplan?

Behandlingstype, -omfang og –effekt? Medicinering, psykologbehandling eller lignende?

Referencer til relevante læge- eller psykologerklæringer?

Erkender observanden behovet for fremtidig støtte og behandling?

Hvordan er den dømtes motivation i forhold til behandlingen/samarbejdet?

Hvordan vurderes den konkrete risiko for recidiv?

Hvor stor er risikoen for recidiv?

I hvilke situationer?

Hvilke familiære forhold eller kæresterelationer kan have betydning?

Hvilke stabiliserende eller udviklende faktorer er der?

Det mest forfærdende ved denne risikovurdering er, at evidensen – altså den videnskabelige dokumentation er sørgeligt fraværende. Der eksisterer ganske enkelt ikke et eneste validt dobbelt kontrolleret forskningsprojekt på hverken nationalt eller internationalt niveau.



Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage