NetPsych nyhedsbrev d. 7. oktober 2012

Email icon Emne: Prometazin???

Nyhedsbrev Netpsych nr. 41, årgang 12, 7. oktober 2012

Prometazin???

Min sjællandske kollega har atter bedrevet et indspark til den intergalaktiske eller måske den sjællandske psykiatri. Da læger ikke har almindelig ytringsfrihed og prompte bliver afskediget, fyret, fritstillet eller blacklistet ved forsøg på at ytre sig frit, giver jeg hende gladelig spalteplads her. For at dobbeltsikre alle inkl. Undertegnede er alt efterfølgende rent fantasi og han absolut intet medvirkeligheden at gøre. Det er blot et humoristisk indlæg om hvorledes psykiatrien har udviklet sig i en fjern galakse langt herfra.

”Det begyndte med midazolam. Ledelsen havde hårdt brug for et effektivt beroligende middel til de svært urolige psykotiske patienter. Af alle stoffer valgte man midazolam, der er ganske velkendt i anæstesien. Det er et sikkert let doser bart benzodiazepin og man valgte på dele af galaksen, at give dette aldeles uden overvågning, monitorering men blot efter en injektion og et aflåst sideleje. Et kig til anæstesiologerne ville have afsløret at midazolam de kun anvendes under anæstesi eller på intensiv afdeling og kun til patienter hvor man samtidig overvåger hjerterytme, blodtryk og indholdet af ilt i blodet. Dette var ikke nødvendigt blandt psykotiske patienter.

Det forudsigelige skandale blev en realitet i foråret og ledelsen er passende skiftet ud og DJØFFERNE har holdt deres indtog. Dette har bevirket at man nu anbefalede brug af præparatet prometazin, der bl.a. andet sælges under fabriksnavnet Phenergan® til brug ved de urolige patienter. Det er da et synspunkt, men fakta er desværre følgende: prometazin er et håndkøbspræparat, der frit kan købes af alle, er det fordi præparatet er virksomt og potent som beroligende medicin eller relativt uskadeligt?

Prometazin er egentligt et middel mod allergi, mener den fungerende ledelse virkeligt, at de mest syge psykotiske patienter skal medicineres med allergimedicin mod deres forstyrrelser?

Anbefalingen om brug af prometazin blev angiveligt truffet af psykiatrilederen i galaksen, denne er ikke lægeligt uddannet men blot en jurist. Skal jurister nu til at diktere speciallæger hvilken medicin der er bedst i en given situation?

Det vil sige, anbefalingen var kun aktiv i ganske få dage, da tråde de ansvarlige psykiatere i karakter og fik den annulleret.”


Jeg må personligt citere Obi Van Canobi for følgende: ”May the force be with you” Stakkels sjællandske psykiatri.

For egen regning må jeg citere Monty Phyton Flyings Cirkus for følgende: Lemon Curry???



Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage