NetPsych nyhedsbrev d. 28. oktober 2012

Email icon Emne: Overførselsindkomst

Nyhedsbrev Netpsych nr. 44, årgang 12, 28. oktober 2012

Overførselsindkomst



Samfundet yder støtte til de medborgere, der ikke kan forsørge sig selv. Det er meget betydelige beløb, i det lige over halvdelen af den voksne befolkning lever af overførselsindkomst. Satserne for 2012 er følgende:

Kontanthjælp under 25 år gammel 6.660 kr. pr måned
Kontanthjælp over 25 år gammel 10.335 kr. pr måned
Kontanthjælp med børn  13.300 kr. pr måned
Førtidspension:  17.075 kr. pr måned
ATP (individuelt ca. beløb) 1.000 kr. pr måned
Sygedagpenge (maksimalt): 16.000 kr. pr måned
Folkepension:  11.630 kr. pr måned
Starthjælp for flygtninge:  6.472 kr. pr måned
Børnepenge (afhænger af alder) 800 – 1.100 kr. pr måned
Børnetilskud (varierer)  400- 1.000 kr. pr måned
§ 100 tilskud (tidl. Invaliditet) Principielt ubegrænset

Alle satser er før skat

Alt efter personlig og politisk standpunkt kan disse nøgterne tal læser meget forskelligt. Det der umiddelbart springer i mine øjne, er den himmelråbende forskel på den ulykkelige flygtning, der skal klare sig for under halvdelen af den enlige mors rådighedsbeløb. Det kan da vist kun være for at sende disse videre til andre lande. Jeg bemærker også at to forældre med lidt kreativ bogføring kan få lige så meget udbetalt til sammen som jeg møjsommeligt slider ind i min overlægehyre (efter skat).

Det er nok politisk ukorrekt, men ville det ikke være lettere at alle, der ikke kan eller vil være selvforsørgende fik den samme sats uanset livsførelse, alder og familiære situation? Det vil være kilometer retfærdighed i stedet for millimeter retfærdighed og derved ved en god del af socialforvaltningens mange bureaukrater skulle se sig om efter nyt arbejde. Det vil også spare de mange førtidspensionister for en økonomisk ubehagelighed når de vokser ind i den almindelige pensionsalder og derved fra den ene dag til den anden blive ”raske” og få meget mindre udbetalt.

Nå, jeg skal nok være glad for mit gode helbred og humør og huske på den gamle sandhed: Hellere rig og rask end fattig og syg.




Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage