NetPsych nyhedsbrev d. 18. februar 2013

Email icon Emne: Ferie

Nyhedsbrev Netpsych nr. 8, årgang 13, 18. februar 2013

Ferie

Der er ikke noget gennemarbejdet nyhedsbrev i denne uge. Årsagen er min vinterferie sydpå, hvor jeg atter fik ladet mine batterier op til en omgang mellem de sindslidende på afdelingen og de kriminelle i fængslerne. Jeg annoncerer med fuldt overlæg ikke disse ture, dels fordi, det kunne være jeg fandt inspiration til et nyhedsbrev og et hul til internettet sydpå og dels vil jeg ikke reklamere med at mit hus står aldeles tomt hen. I vore dage er man kun ganske få klik væk med en mus stort set hvor mange foranstaltninger man gør sig og ligefrem inviterer mine kriminelle kontakter til at udøve deres særegne forhold til den private ejendomsret på, vil jeg ikke.

Well, det var atter Grand Canaria der fik æren af mit besøg nærmere bestemt lokaliteten Puerto Rico. Dejlig oplevelse med 22 grader vindstile vejr, godt hjulpet af den naturlige kløft som byen ligger i,. Den er ca. 2 km bred, sydvendt mod havet og omkranset af ca. 500 meter høje klipper, der yder læ fra den fremherskende passat vind og sikrer at der er stor sandsynlighed for uforstyrret solsikker dase ferie. Kultur? Ha - det er der rene ”pomme frites strasse” med frække anmassende sælgere, der fortsat fortvivlet forsøget at afsætte deres konkursramte time-share lejligheder til en eventyrlig billig pris (til man har fået oversat det der står med småt), almindelige plattenslagere og avancerede tiggere og de evige spørgsmål fra de evige tjenere og sælgere med det evindelige ”Where do you come from?” De er eventyrligt ligeglade, blot der kommer et par euro over i deres lommer.

Nej, stedet er til at dase, at dykke, afslapning, wellness og en enkelt drink til ganen for ikke at spolere væskebalancen. At man med lidt held kan være sammen med sine børn og sin bedre halvdel på den positive måde er ren bonus.



Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage