NetPsych nyhedsbrev d. 08-12-03

Email icon Emne: Vulvodyni

Vulvodyni

Nyhedsbrev Netpsych nr. 50 årgang. 3 dato: 08-12-03






Vulvodyni




Vulvodyni er den tekniske betegnelse for en gynækologisk lidelse, som man indtil nu har ligget i grænselandet mellem gynækologi og psykiatri. Navnet vulvodyni er sammensat de to latinske betegnelser for mellemkødet – vulva og smerter – dyni, og refererer til en lidelse med uforklarlige smerter ved indgangen til de kvindelige kønsorganer. Disse smerter kan være så generende at det eksempelvis kan være meget generende at cykle, sidde eller blot have undertøj på. I sagens natur er det meget svært at opretholde et normalt seksualliv. Da der ikke er noget unormalt at konstatere ved gynækologisk undersøgelse, har der ikke været noget behandlingstilbud fra gynækologisk side og kvinderne har ofte været i den situation, at tilstanden blev forklaret som værende af nervøs natur. Det er ikke nogen sjælden tilstand, alt efter sværhedsgrad har 5-10 % af kvinderne symptomer i vekslende grad.

Man har nu eksperimenteret med indsprøjtning af en muskelafslappende medicin i slimhinden. Præparatet er udvundet fra botulismegiftstoffet og er karakteriseret ved at give langvarig lokal muskellammelse, det er indtil nu brugt mod rynker og mod kramper i halsmusklerne den såkaldte ”torticollis”. Effekten er langvarig omkring de tre måneder og der ved pilotundersøgelse på en begrænset gruppe kvinder fundet så lovende resultater at undersøgelsen nu bliver udvidet. Af de undersøgte kvinder kunne 70 – 80 % have seksualliv uden problemer ligesom hverken beklædningen eller cykelturen generede. I sagens natur er det slutteligt en sidegevinst, at lidelsen nu endelig er klassificeret som værende organisk, samtaleterapi eller anden psykiatrisk/psykologisk behandling hjælper ikke på organiske lidelser







Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage