NetPsych nyhedsbrev d. 21. maj 2013

Email icon Emne: This is the End

Nyhedsbrev Netpsych nr. 21, årgang 13, 21. maj 2013

This is the End

When the music’s over

En af de store fra min ungdom keyboardspilleren Ray Manzarek the Doors er død. Mange gange i min ungdom og manddom har jeg lyttet til netop the Doors med Jim Morrisons legendariske fedladne figur og stemme og Ray Manzareks let genkendelige og unikke ekvilibristiske legen på tangenterne. Jeg haft flippet totalt ud til syrede og gennem alkoholiserede fester til ”Light my fire” og forsøgt at score de kønneste piger til ”Love Street”. Jeg har tænkt tanker til ”Universal soldier” filosoferet til ”The love parade”. Jeg har spasset til ”Alabama Song” og faldt i søvn til ”A Fiest og Friends”

The Doors var årtusinde forud deres tid. Musikken og instrumenteringen var meget enkelt oftest kun med den klassiske kombination af guitar, trommer keyboard og bas med Jim Morrisons vokal og lyrik som deres absolutte front. Jim Morrison døde selv for over 40 år siden af alt for meget fy fy og tutti frutti i Paris (Kim Larsen) og hans grav der er fortsat et samlingspunkt for gruppens beundrere. Næste strofe i slutsangen er:

Turn on the ligth.

Tænd for lyset og lad din bevidsthed opleve verden, helst på den naturlige måde. Doors og deres fans og specielt her Jim Morrison blev solide misbrugere af psykedeliske stoffer og døde i en alt for ung alder og Ray Manzarek, der ikke var afhængig af andet end sin musik og det gode liv blev desværre kun start halvfjerser inden canceren tog hans liv. Dette leder mig til den sidste strofe i sangen:

Until the end.

Lev livet indtil enden, helst på den gode, fede og rare måde. Hver eneste dag kan blive din sidste og du er kun et eneste hjerteslag fra din egen død. Har du fortalt dine børn eller partner at du elsker dem og trods dine egen (og deres) fejl fortsat gerne vil være med dem. Øder du dit eget liv væk i misbrug af stoffer, alkohol eller alt for meget overflødigt arbejde. Eller husker du at fange dagen og nuet hver eneste dag og glæde dig over både den kommende sommer, de lyse nætter som regnens trommen på ruden når den livsgivende væde kommer fra oven. Slutningen er titlen på sangen, der gik gennem dette nyhedsbrev:

This is the End



Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage