Nyhedsbrev Netpsych nr. 24, årgang 13, 21. juni 2013
ressourcer og konflikt
Der er desværre lidt langt mellem mine nyhedsbreve. Jeg har ellers i en over 10 års periode lagt en ære i hver eneste mandag (stort set) at kunne lægge en fil i mine læseres postkasse. Men det har været lidt sløjt på det sidste. Jeg har desværre oplevet et par personlige tragedier i min nære omgangskreds og selvom de dødsfald, jeg har oplevet, har både været forventet og til dels befriende er et dødsfald trods alt fortsat en begivenhed, hvor det kan være en lille smule vanskelig at komme videre.
Dertil kommer at ingen bliver yngre og trods mit spejls forsikringer om at jeg fortsat er en ”lean, mean, fighting machine” er lidt selvkritik og refleksion over svindende ressourcer nok på sin plads. Netop ressourcer, eller mangel på sammen er oplægget til dette nyhedsbrev. Jeg har taget orlov fra min psykiatriske afdeling idet dødsfaldene i familien, den nødvendige og tiltrængte refleksion om, hvad fanden jeg skal bruge resterne af mit liv på og nødvendigheden for praktiske gøremål med boet efter de døde har trukket søm ud af mit energiniveau.
De forløbne 7 uger har således været orlov, men ret beset har der været under 4 dage, hvor jeg havde tid til refleksion, alt andet er gået til overflødige, men nødvendige aktiviteter, hvilket bringer mig til det egentlige emne for dette nyhedsbrev: de praktiserendes lægers konflikt med regionerne. Oplægget er klassisk, lægerne vil have flere penge og færre pligter, mens regionen vil have mere arbejde og flere data til bearbejdning. De praktiserende truer herefter med at deponere deres ydernumre (kontokortet til opkrævning af honorarerne for deres ydelser) og regeringen rumler med et lovindgreb.
Der er et par skumle mellemregninger, som ingen har talt for højt om. Regionerne er forpligtiget til at stille gratis lægehjælp til rådighed, mens de praktiserende fortsat vil tilbyde deres hjælp, men nu mod betaling. Dette bevirker at regionerne nu forsøger at oprette nødklinikker på de eksisterende hospitaler, hvor patienterne kan få deres gratis lægehjælp. Den logiske konsekvens heraf er at pålægge hospitalslægerne at dække behovet (hvem vil ikke gerne have en konsultation ved en specialist i diagnostisk radiologi) og hospitalsansatte kolleger der som jeg også er speciallæger i almen medicin, kan forudse at blive pålagt at udvide vores arbejdsområde.
Det vil næppe ske i virkeligheden, lægerne vil i bedste fald arbejde efter reglerne og være totalt ligeglade med horderne af utilfredse patienter (der er naturligvis arbejdsmiljøbestemmelser der forhindrer rovdrift på vores arbejdskraft) så summen af patienter udenfor de såkaldte nødklinikker vil være de sørgelige regimenter af misbrugere, der ikke kan undvære deres lægeordinerede misbrugsstoffer og platuglerne, der ikke gider, kan eller ønsker at gøre en arbejdsindsats og vil have dette dokumenteret med førtidspension for øje.
Jeg selv, og en ganske solid portion af mine kolleger, vil antagelig ved denne udsigt på rovdrift og plat personligt blive akut sygdomsramt.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych