Hagl over Hannover

Jeg er tilbage fra ferie og atter på vej til arbejde. Jeg har afholdt en periode med orlov til eftertænksomhed og de sørgelige men nødvendige gøremål i forbindelse med dødsfald blandt mine nærmeste. Mine nyhedsbreve er som altid noget ”tynde” om sommeren dels grundet dovenskab, dels ren og skær prioritering med mine ressourcer.

Well tilbage til ferien, der atter blev afholdt med nærmeste familie på farten til det nordlige Italien nærmere bestemt den nordlige Adriaterhavskyst, der er solsikker og har Venedigs forfaldne men fristende kulturskatte indenfor bekvem sejlads med de såkaldte vaporetto’er – vandbusser. Forinden da en svimlende tur over Schweitz via det såkaldte Susten pas, der var turens første naturoplevelse i stjerneklassen. Passet ligger i over 2.200 meters højde og trods over 25 graders varme, var der fortsat massive snemængder, der imponerede mine yngste. Den samlede længde over passe fra bjergfod til den anden side er over 46 kilometer og en moderat til seriøs anstrengelse for en tungt læsset bil.

Turens absolutte oplevelse og påmindelse om livets skrøbelighed var dog et mindre uvejr på vejen hjem lige udenfor Hannover. Indtil da var de ca. 1000 kilometer forløbet nogenlunde fredelige, taget den vanlige trafik på autobanen i højsæsonen in mente. Ude i horisonten voksede en lille sky sig hurtigt større, sort, større, sortere og truende. Jeg forberedte mig på en tordenbyge og indenfor få minutter kom de første tunge bygedråber mod vinduet og snart efter kom enkelte lyn. Nu gik det hele lige pludseligt meget hurtigt, vandet væltede ned og regndråberne slog hårdere og hårdere. Hastigheden blev justeret for at imødegå aquaplaning men ud af skyerne kom der nu dryssende hagl. Først de almindelige sprøde små på størrelse med risengryn, men de voksede hastigt i størrelse og aggressivitet og nåede indenfor et minut først størrelse med kaffebønner og slutteligt som golfbolde. Støjniveauet blev infernalsk og jeg ved nu hvorledes en tank fører i en krigssituation mærker det, når hans tank bliver beskudt med maskingevær. Lyset var nu helt væk og det var som en dyster nat.  Det trommede, larmede og regerede, haglene på vejen landede og eksploderede som fragmentationsgranater og sendte is splinter til alle sider. Jeg var seriøst bange for at forruden skulle blive trykket ind og familien dukkede sig under hastigt udfoldede tæpper.

Jeg kører heldigvis i en voldsom Volvo, den holdt til bombardementet, de gode svenske ingeniører laver solidt kram. Uvejret stoppede efter højst 3 – 5 minutter og vi listede atter fremad. Til alle sider på autobanen holdt biler af sekunda konstruktion med store buler i karosseriet og store stjerner i ruderne i vekslende grad af ødelæggelse. Vi talte omkring 200 havarede medtrafikanter der på tælling var stoppet for at bese skaderne og tydeligvis alle sammen prøvede at nå den nærmeste vejservice via mobilen. (held og lykke med det under aften en travl lørdag)

Jeg beså skaderne på bilen ved næste rast og der var da kommet et par mærker i taget og motorhjelmen, men intet der forhindrede genoptagelse af turen hjem.

Således med en oplevelse af naturens voldsomhed kom vi hjem sent om aftenen. Jeg nappede et køligt glas vand til godnat og reflekterede over gudernes opførsel, de må have været glade, når de havde tid til at lege med mig.

Med venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.