Nyhedsbrev Netpsych nr. 34, årgang 13, 17. august 2013
Bedre psykiatri ?
”Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves” (Schiller)
Med udgang i en artikel i Politiken:
http://politiken.dk/indland/ECE2045584/klager-over-tvang-i-psykiatrien-overlaegen-faar-naesten-altid-ret
Bliver jeg nød til at omdefinere min opfattelse af foreningen ”Bedre psykiatri”. Umiddelbart viste jeg at denne forening er de pårørende til de psykisk syge, der via en fornuftig forening gerne ville bedre deres familiemedlemmers vilkår. Da det således er såkaldte almindelige (jeg bruger aldrig det forkætrede udtryk – Normale) mennesker skulle man også tro at de kunne sættelig ind i tingenes sammenhæng.
I den ovenstående artikel causeres over det faktum at de sindslidende på landsplan i 2012 (årstallet fremgår ikke eksplicit, men omtales som seneste opgørelse) var udsat for tvang og efterfølgende klagede og fik afgørelse deraf i sammenlagt 1985 sager. Heraf fik de sindslidende medhold i 1741 sager eller en såkaldt omgørelsesprocent på ca. 12,3.
Sagerne bliver nu blandet totalt sammen idet man ikke skelner mellem klager over tvangsindlæggelse, tvangsfiksering eller anden tvang, det hele regnes under en hat. Dette er noget uhensigtsmæssigt idet tvangsindlæggelse ikke besluttet af psykiateren (det besluttet af den indlæggelse læge og politiet, hvorefter den modtagende psykiater tiltræder den påtænkte tvang). Det er set en del gange at en meget opkørt situation en mørk nat, tilsat et voldsomt temperament og passende mængde alkohol eller stoffer skuffende kunne ligne en alvorlig sindssyg persons svære sygdom. Herefter ciatater fra artiklen i fed og kursiv:
”Generalsekretær Thorstein Theilgaard fra foreningen af pårørende, Bedre Psykiatri, hæfter sig ved, at patienter i årevis har haft »meget svært at få ret«, når de klager over tvang. Den såkaldte omgørelsesprocent ligger år efter år mellem 10 og 15 procent, og det er dybt problematisk”.
”Bedre psykiatri” anser Ikke at der er så mange omgørelser, men at der er så få. Det er med en almindelig henvisning til loven og betænkningen til loven noget problematisk. Når tvangen kun kan anvendes under ganske bestemte forhold til ganske bestemte personer skylden enhver enkelt omgørelse at psykiateren ganske enkelt ikke har gjort sit arbejde godt nok. Vi bestræber os på at yde en korrekt og lovmedholdelig behandling og tvang.
Vi stræber således efter en omgørelsesprocent under 1 – 2, ingen er perfekte (heller ikke jeg), det kan ske en smutter eller et dårligt dokumenteret forløb, men at have omgørelsesprocenter på over 20 – 30 % vil jeg personligt anse for dybt alarmerende.
”Sidste år blev 5.835 patienter i psykiatrien udsat for en eller flere former for tvang. Tallet dækker over, at hver af de berørte patienter i gennemsnit er blevet udsat for omtrent fem tvangsforanstaltninger. Tal fra Statens Serum Institut viser, at det samlede antal tvangsforanstaltninger sidste år var 27.632.”
Det kan ikke være andet end en sammenblanding, jeg kender ikke mange om nogen der er blevet udsat for de påstående fem forskellige tvangssituationer under sammen indlæggelse. Jeg vil anse at man her regner de obligatoriske efterprøvelser med, disse skal foregå mindst fire gange i døgnet, ligeligt fordelt og det er trods alt ikke ualmindelig med en bæltefiksering over 24 timer eller en tvangstilbageholdelse over 14 dage.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych