Nyhedsbrev Netpsych nr. 52, årgang 15, 28. december 2015
Patientombudet
Absolut først nyhedsbrev i denne omgang vil jeg dedikere til den glorværdige danske institution: Patientombuddet. Det er en styrelse, aktuelt under sundhedsstyrelsen, der nidkært skal vogte over de danske behandlere, deres opgaver og kvalitet. Patientombuddet er en udløber af det gamle Patientklagenævn, men af uransagelige årsager skiftedes navn til patientombuddet.
Nuvel, hvis de blot passede deres arbejde og vitterligt holdt øje med kvaliteten af sundhedspersonernes arbejde kunne man jo blot trække på skulderen og ønske dem held og lykke med opgaven og de mange dejlige møder og råd, som de måtte komme med. Men, der er meget langt til en velfungerende styrelse af temmelig mange oplagte grunde. Jeg nævner i flæng:
Lovgrundlaget er åbenlyst tangerende det ubehjælpsomme. Som udgangspunkt anser man, at når der klages, er der vitterligt begået en fejl. Der anbefales derfor afholdt et møde behandler og klager imellem, således at man som ansvarlig læge kan komme til at undskylde for sin brøde. Det er ikke gået op for landet vise fædre at nogle ganske enkelt er kværulanter og klager over alt og alle, ligesom andre blindt stoler på ”Doktor Google” og anser internettets mere eller mindre lødige hjemmeside for den absolutte sandhed, ligesom man slutteligt har overset at enhver sag har to side og ingen skal dømmes uden at begge parter er blevet hørt.
Så er der sagsbehandlingstiden, den er så absolut over grænsen for det uanstændige. Hvis man vil ulejliges sig med at tjekke:
http://www.patientombuddet.dk/Afgoerelser_og_domme/Afgoerelser_fra_Sundhedsvaesenets_Disciplinaernaevn/Afgoerelser_med_navn.aspx
Der er de seneste afgørelser fra patientombuddet, vil man hurtigt opdage at mange af sagerne er over fem år gamle. Det er kun de medietunge sager, der bliver fremmet og alle andre kommer en lang, lang tur i syltekrukken. Muligvis bestræber alle de hårdtarbejdende ansatte sig på det yderste på at fremme sags afviklingen, men op til fem år er ganske enkelt alt for dårligt. Når en behandler får en klage, aner man ikke om man er købt eller solgt og man har ikke en kinamands chance for at tilrette sin praksis, idet afgørelsen først kommer fem år senere. Dette efterlader naturligvis lægen i den situation, at han uforvarende kan gentage sin fejl i de efterfølgende fem år for slutteligt at ende op man rigtig mange fejlbehandlinger begået i den bedste tro, men ikke med mulighed for kvalitetskontrol, idet klagesystemet er – ja ordet er lige på tungen – beklageligt og ineffektivt.
Dette fører i sagens natur frem til næste uheldige effekt af dette elendige system. Det er mig ubegribelig hvorfor det kun er sundhedspersoner, der skal hænges ud i et offentligt register over begåede fejl. Det er en politisk afgørelse, men den er forkert, idet alle offentlige instanser rettelig burde have den samme trussel hængene over hovedet. Det må således være på sin plads at dommerne i byretten, der får deres domme omstødt i landsretten skal have samme gode behandling med offentliggørelse af navn og rygte, det samme skal politiet, når de anholder og sigter uskyldige, parkeringsvagter, der udsteder ”afgifter” i strid med gældende regler, butikker der fifler med datomærkningen, buschauffører der snyder med køre-hviletid. Etc. Etc. Etc. Når ret skal være ret skal ingen eller alle, der overtræder gældende regler, love og bestemmelser hænges ud til offentlig beskuelse.
Sidste sørgelige eksempel er den elendige nidkærhed fra patientombuddet. Jeg har som fængselslæge rigtig, rigtig mange klager og har indtil for et par år siden, hvor patientombuddet automatisk lagde sin vurdering om og jeg nu skal bevise min uskyld i stedet for at afvente beviset for min skyld, klaret frisag lige indtil den omvendte bevisbyrde trådte i kraft. Jeg har herefter oplevet mange tilfælde, hvor min behandling og vurdering har været helt OK, men hvor jeg så har fået kritik for min journalførelse. Med de op til fem års ventetid, efterlod jeg rigtig mange u eksploderede klage sager i mine notater, men har nu rettet ind efter patientombuddets ønsker. Jeg udfærdiger nu en fuld somatisk og psykiatrisk patientjournal til her eneste klient. Mine timer (og regninger) er blevet flerfold flere, mine notater fylder nu på til 4 tætskrevne a-4 ark for selv en mindste nedgroede tånegl, men jeg overholder den ærværdige styrelses krav.
Som en af mine patienter tørt bemærkede, ad han fik aktindsigt: Hvor står det vigtige??
Patientombud, sober sagsbehandling, elendig service, endnu en DJØF hydra, eller blot udviklingen i bureaukratiet, Thats Life.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych