Nyhedsbrev Netpsych nr. 5, årgang 16, 1. februar 2016
Mavesår ???
Jeg har fungeret som arresthus og fængselslæge det meste af min karriere og har skrevet flere nyhedsbreve om denne rå og ildelugtende verden af kriminalitet og mandehørm. Én ting har jeg aldrig reflekteret over før de seneste år, der er det massive pres fra de indsatte om at få medicin mod mavesår.
Jeg har studset over kravet, men oftest givet efter, det drejer sig bl.a. om at vælge de kampe der er umagen værd at kæmpe og efter at have udforsket de farmakologisk profiler af de forskellige mediciner omhyggeligt, har jeg stort set altid fortsat medicineringen på trods af beskeden evidens og spinkel indikation.
Medicinen har ingen betydende interaktioner, den påvirker ikke nedbrydningen af hverken de elskede morfinpræparater eller de beroligende mediciner og den kan ikke misbruges. Men hvorfor vil de indsatte så da gerne have medicinen, noget må den da kunne, ellers er der jo ingen grund til at tage den.
Den reelle årsag tænker jeg er det enorme pres man er udsat som indsat, men er godt og grundigt stresset, hvilket da også bevirker en hoben af stress relaterede symptomer. Som frihedsberøvet har du ikke kontrol over din situation. Hvis du har en familie, er den måske under opløsning. Børnene er flove over din situation, konen finder nok en trøstende og forståemde elsker, huset er på vej til tvangsauktion og jobbet, er for længst gået fløjten. Økonomien er elendig med udsigt til tårnhøj gæld uden realistiske muligheder for at kunne betale den tilbage med lovlige midler.
På toppen af det skal man forholde sig til de uskrevne love i fængslerne. De negativt stærke presser og truer, man bliver ”opfordret” til at smugle narkotika ind fra evt. frigang, skal måske betale dummebøder og skal tjene toppen af hierarkiet. Hvis man sætter sig imod er der kontant afregning ved kasse et. Og kravene til bevisførelse for overtrædelse af de uskrevne regler er ulig mindre end hvad man oplever i byretten. Jeg har set indsatte slået til lirekassemænd på den simple mistanke om angiveri til fængselsbetjentene eller mistanke om sædeligheds kriminalitet.
Stressede som de så er, kommer der følgesygdomme, det værende sig tankemylder, søvnbesvær, uren hud, infektioner, vejrtrækningsbesvær, dårlig form uønsket vægtstigning, uro aggressivitet og endelig – ja godt gættet – mavesmerter.
Der er aldrig noget at finde ved blodprøver eller kikkertundersøgelser, men medicinen lægger i det mindste et låg på symptomerne. Nok derfor er der mange med ”mavesår” i fængslerne.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych