NetPsych nyhedsbrev d. 13. juni 2016

Email icon Emne: antioxidanter ved sindslidelse

Nyhedsbrev Netpsych nr. 24, årgang 16, 13. juni 2016

antioxidanter ved sindslidelse

Ved enhver sygdom, der endnu ikke er tilgængelig for egentlig helbredende behandling, vil såvel patienterne som de pårørende i sagens natur søge efter andre behandlingsmetoder. Dette gælder naturligvis også sindslidelserne. Ved en gennemgang af de mulige alternative behandlingsmetoder er der i Ugeskrift for læge foretagen en systematisk gennemgang af andre behandlinger med hovedvægt på antioxidanter.

Teorien for den mulige positive effekt af antioxidanter er korrekt gennemførte studier, hvor der er påvist nedsat antioxidant kapacitet og øgede oxidantprodukter i såvel blod som urin hos skizofrene, et fund, der også er gjort ved såvel depressive som bipolære patienter. Man forestiller sig således, at det oxidative stress kunne være en af mekanismerne ved den fortsatte sygdomsudvikling.

Man vurderede i alt 22 publicerede studier af tilpas lødighed, oversat til dansk, studiernes designs var så tilpas korrekt videnskabeligt sat op, at man kunne forvente en vis sandhed i studiernes resultat. Der var sammenlagt inkluderet 2.014 klienter i studierne og man undersøgte den mulige effekt af: Ginko biloba, N-acetylcystein, allopurinol, dehydroepiandrosteron, C-vitamin, E-vitamin og selegilin.

Resultaterne var (som forventet) dårlige, intet middel var virksomt, men trods alt var der i studierne omfattende Ginko Biloba og N-acetylcystein trods alt indikatorer på mulig positiv effekt, der blev her anbefalet yderligere studier med støre deltagerantal.

Du kan læse den originale artikel i Ugeskrift for læger nr. 10/2016 side936 (svært tilgængeligt sprog)




Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage