NetPsych nyhedsbrev d. 1.august 2016

Email icon Emne: Terror - mål og midler

Nyhedsbrev Netpsych nr. 31, årgang 16, 01. august 2016

Terror - mål og midler



Når dråben flyder over, når isen er brudt, når andre har gjort det samme, når den almindelige borger begår terror.

Der er ingen tvivl om, at der er enorm fokus på de mange meningsløse voldshandling i denne sommer. Kynisk set er det godt stof, hvor alle (undtagen de ramte) får et par fornøjelige stunder med at gyse over endnu et par skæggede kraftidioters voldsudgydelser. Der er altid underholdende billeder og rystende videoer af lastbiler, der pløjer sig gennem menneskemængder, af fjolser, der har fornøjelse af at sprænge sig selv i luften og de knap nok overlevende efterladte med blodige og iturevne klæder. Det er ren tude-TV og når politikerne holder ferie er der plads til agurketiden og vores gysende fællesskue over at overvære de voldelige kraftidioter.

Umiddelbart kunne man kynisk set betragte de mange terrorhandlinger som selvopfyldende profetier over behovet for gys, gru, voldsomme følelser, behov for ydre fjender, idioters behov for at blive husket i historien for i det mindste at være – ja netop idiotiske – men muligvis i deres egen selvforståelse som retfærdige hellige krigere, hvor alle midler helliger målet og hvor enhver afskyelig, afstumpet handling er berettiget i religionens selvforståelige navn.

Tidligere var sådanne handlinger nærmest utænkelige, men nu er isen brudt og ånden er sluppet ud af flasken. Det er nu nærmest legalt at være voldelig og hver ny generation af selvretfærdige voldsmænd har en solid mængde forgængere, der kan legitimere deres egne handlinger. Det er forfærdende at se baggrunde på den seneste samling voldsmænd. En ting er, at der er en solid overvægt af muslimske mænd, det efterlader et solidt forklaringsproblem på de såkaldte moderate muslimer – er der i det hele taget en eneste muslimsk præst, Mullah, Ayatollah eller mufti, der har nedkaldt en religiøs fordømmelse over deres medtroende terrorister? Eller har de haft for travlt med at nedkalde samme FATWA over Micky Mouse eller andre farlige figurer.

Kan det stoppes? Tja, min personlige holdning er rimelig klar. Idioterne har et behov for selviscenesættelse og reklame. Hvis nu vores medier kunne droppe de kvalme, bloddryppende og tårepersende udsendelse og tier terroristerne ihjel, vil de næppe fortsætte. De har et narkotisk og narcissistisk behov for at blive husket og berømte. Er de virkelig den berømmelse værd, eller fortjener de at blive glemte, oversete og udstødte? Mon ikke en manglede omtale er den værste straf for dem?

Verden fortjener kærlighed, empati, venskab, forståelse og rummelighed. Dette er gift for terroren.




Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dk
Tjek altid www.netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.


«« Tilbage