NetPsych nyhedsbrev d. 27-09-2004

Email icon Emne: Hellig krig og illegitime kombattanter

Hellig krig og illegitime kombattanter

Nyhedsbrev Netpsych nr. 40 årgang. 4 dato: 27-09-2004






Hellig krig og illegale kombattanter



Det er fra tid til anden svært at bevare fokus i de konflikter der raser i vores omverden. Via NATO har Danmark stillet styrker til rådighed i Afghanistan med bl.a. andet udstationering af dele af jægerkorpset, minerydder eksperter og et udvalg af det danske luftvåben i form af F-16 jagere. Vi er ligeledes gået med i den mest forudsigelige krig i de sidste par hundrede år – Irak konflikten med flere hold landbaserede styrker. Problemer med denne sidste aktion er, at den efter alle solemærker og internationale aftaler, er klart illegitim – læs vi fik godt nok støvet Saddam op i en jordhule, men befolkningen vil ikke have vores tilstedeværelse.

I aktuelle situation har en dansk statsborger været tilbageholdt på Guantanamo Basen på Cuba i en rum tid. Han blev fanget i Afghanistan, men og har på intet tidspunkt været præsenteret for et anklageskrift for hans forbrydelser, eller været stillet for en dommer. Det penible i den situation er at han efter løsladelse har udtalt sig til flere medier nogenlunde i følgende perspektiv:

Et halvt år efter, at amerikanerne opgav at anklage Slimane Hadj Abderrahmane for terrorvirksomhed, erklærer han nu, at danske ministre er lovlige angrebsmål for muslimske krigere.

Jeg kan her stille følgende ubehagelige fakta op:

De fanger, der blev taget i Afghanistan er ikke blevet behandlet ifølge internationale vedtægter, man har derimod opfundet et begreb: Illegale kombattanter.

Hvis vi som del at et demokratisk system ikke selv overholder det regelsæt, vi selv har været med til at vedtage og gennemføre stiller vi os på samme niveau som gemene terrorister.

Når vi er deltagere i en legitim eller illegitim krigshandling, er det beklageligvis et faktum, at enhver dansker, enhver dansk institution og enhver dansk myndighedsperson lige fra den lokale landpost til landets statsminister er et afledt legitimt eller illegitimt krigsmål. Naturligvis inden for de ramme for bl.a. Geneve konventionen, som vi har skrevet under på.

Jeg er ikke muslim eller voldstilhænger, men jeg må på den anden side erkende, at en konvention og en krigshandling gælder begge parter. Vi kan ikke påberåbe os fredhellighed på samme tidspunkt som vi angriber krigsmål i andre lande. Ved at gå med i de to konflikter har regeringen samtidig gjort sig til en legitim skydeskive for dens modstandere.







Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage