Den lægelige tortur
Nyhedsbrev Netpsych nr. 18 årgang. 5 dato: 02-05-2005
Den lægelige tortur
Det er i disse dage 60-års dagen for afslutningen af den anden verdenskrig, hvilket sammen med en glimrende artikel i New England Journal of Medicine, forfattet af den tidligere nobel fredspris modtager Elie Wiesel har givet mig inspiration på selvkritik af lægestandens etiske stade. Lægeløftet er klart, enhver læge er forpligtet til at yde den optimale indsats for at lindre, trøste og helbrede uden hensyn til stand, agtelse og baggrund.
Imidlertid er civilisationens etiske fernis tynd, og også læger har gennem tiderne deltaget i grusomheder uden skrupler. Det er velkendt, at lægerne deltog aktivt i selekteringen i de tyske koncentrationslejre så ikke uudnyttet arbejdskraft gik til spilde, men først kunne udnyttes inden den endelige aflivning. Lægerne havde ej heller problemer med at dissekere på raske mennesker, uden bedøvelse. De fortog medicinske eksperimenter under etiske horrible forhold, lod menneskene dø af sult, tørst, fryse ihjel eller amputerede lemmer blot for at stille deres ”videnskabelige nysgerrighed”. De bestrålede dem med røntgenstråler for at eksperimentere med sterilisation og inficerede dem bevidst med malaria etc. Etc.
Mindre kendt er dog de tyske lægers aktive deltagelse i forløberen for holocaust, den såkaldte ”Gnadentot”, hvilket kan oversættes til ”barmhjertig død”. Det var et udryddelsesprogram, hvor kronisk sindslidende, åndssvage og andre kroniske syge blev dræbt. Programmet begyndte i efteråret 1939 og på mindre end to år blev der eksekveret ca. 70.000 mennesker. Programmet var så effektivt, at flere psykiatere blev bekymrede, ikke for at aflive patienterne, men for deres speciales fremtid. Hvem vil uddanne sig i et speciale, hvor der ikke er et patientgrundlag?
Efter krigen blev kun et fåtal stillet til regnskab for deres ugerninger, men andre læger tog over. Under Sovjetunionen samarbejde de russiske psykiatere med kommunisterne til ”behandling” af politiske afvigere. Man må jo være sindssyg, hvis man stiller spørgsmålstegn ved det perfekte sovjetiske samfund.
Jeg ville ønske at historien var slut nu, men desværre fortsætter mine kollegers velvillige assistance til regimerne, hvad enten det er diktatur eller supermagt, senest i Irak hvor ingen amerikansk læge har protesteret mod forholdene i nogle af landets fængsler. Det er fortsat kolleger i det berygtede Abu Ghraib-fængsel tæt på Bagdad., der er læger på Guantanamobasen på Cuba. Ingen har (endnu) haft mod og mandshjerte til at kræve ordentlige forhold for deres patienter blandt de tilfangetagne. Ingen har talt præsidenten midt i mod. Sørgeligt, uetisk, skræmmende, uetisk.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.