Klagesager v.2
Nyhedsbrev Netpsych nr. 21 årgang. dato: 23-05-2005
Klagesager ver.2
Sidste uges nyhedsbrev medførte en del henvendelser, der har resulteret i denne uges nyhedsbrev. Dette brev omhandler en klages gang gennem systemet.
En person har modtaget en medicinsk behandling, som han ikke finder rigtig. Han fremsender herefter en klage. Ikke alle er klar over at der eksisterer et patientklagenævn og sender derfor klagen forskellige stede hen (Ekstrabladet, politiet, statsamtet, folketinget) til slut når klagen patientklagenævnet, der kommer et sagsnummer på, og processen starter.
I første omgang gennemgår Patientklagenævnet klagen og meddeler herefter klageren, hvilke klagepunkter nævnet kan behandle. Det er langt fra alle klager, som patientklagenævnet kan behandle, som tommelfingerregel kan det fastslås, at der kun kan foretages en vurdering om den givne behandling har været i overensstemmelse med god faglig standart. Klagen sendes nu til Embedslægen i det amt, hvor behandlingen har fundet sted. Embedslægens opgave er at indhente de oplysninger, der kan belyse de enkelte klagepunkter. Kopi af klagen sendes endvidere til den myndighed, der er arbejdsgiver eller lignende i forhold til de berørte sundhedspersoner.
Embedslægen indhenter oplysninger hos de personer, der er omfattet af klagen. Det drejer sig blandt andet om en udtalelse om det, der er klaget over, om journalmateriale, røntgenbeskrivelser og lignende. De personer, der er omfattet af klagen, får en kopi af klagen. Der anvises rutinemæssigt en svarfrist på 14 dage. Embedslægen kan også bede om oplysninger fra andre sundhedspersoner, der kan belyse klagen. De sundhedspersoner, der er omfattet af klagen, har pligt til at give patientklagenævnet og Embedslægen enhver oplysning, herunder journaler til brug for behandlingen af sagen.
Når Embedslægen vurderer, at klagen er tilstrækkeligt oplyst, udarbejdes en sammenfatning
af sagen, som sendes til Patientklagenævnet.
Når Patientklagenævnet har modtaget sagen fra Embedslægen, vurderer nævnets sekretariat, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om sagen skal vurderes af nævnets sagkyndige konsulenter. Er der f.eks. klaget over en læge på en ortopædkirurgisk afdeling, kan sekretariatet
beslutte, at lade sagen vurdere af en sagkyndig konsulent i ortopædkirurgi. Det kan ikke understreges kraftigt nok, at de ansatte i patientklagenævnet måske nok er dygtige jurister, kontorfolk, sekretærer etc. men de vil aldrig nogen sinde få ægte lægevidenskabelig erfaring til selvstændigt at kunne vurdere den faglige standart af en given behandling. Patientklagenævnet er således uløseligt tvunget til at trække på den lægefaglige ekspertise til vurdering af – den lægefaglige ekspertise. Sekretariatet udarbejder slutteligt et forslag til afgørelse. Dette forslag sendes til udtalelse hos både klager og påklagede. Der er nu typisk gået over et år gerne 1½år. Ingen bemærker vel ironien i det faktum, at lægen har 14 dage mens det patientklagenævnet mageligt bruger 14 måneder.
Der er følgende mulige udfald på en afgørelse fra patientklagenævnet:
1. Sagen giver ikke grundlag for kritik af sundhedspersonen. - Helt fint, i skrivende stund er det ved hver eneste af mine foreløbige klager der er endt således.
2. Sagen giver grundlag for at udtale, at sundhedspersonen i en eller flere nærmere angivne situationer kunne have handlet mere hensigtsmæssigt. - Aldrig sket for mig, men i bagklogskabens klare lys kan alting ses. Livet leves forlæns men forstås baglæns. Der er ingen reel konsekvens af denne reaktion.
3. Sagen giver grundlag for kritik, fordi sundhedspersonen har overtrådt lovgivningen. - Aldrig sket for mig, men hvis der vitterlig har fundet en overtrædelse af lovgivningen, er det på plads med en sanktion. Der er ingen reel konsekvens af denne reaktion.
4. Sagen giver yderligere grundlag for at indskærpe sundhedspersonen at være mere omhyggelig og samvittighedsfuld i sit fremtidige virke. - Jeg har lidt svært ved at se forskellen på denne og den tidligere sanktion. Lov er lov og lov skal holdes. Der er ingen reel konsekvens af denne reaktion.
5. Sagen giver yderligere grundlag for berettiget mistanke om, at sundhedspersonen kan have gjort sig skyldig i grovere eller gentagen skødesløshed. Patientklagenævnet kan på den baggrund anmode anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale. - Det må være reserveret til de grove tilfælde, hvor patienter er blevet forbyttet, højre arm og ikke venstre er blevet amputeret eller direkte overlagt sjusk fra en beruset læges side.
En eventuel dom for overtrædelse af lægelovens § 18 registreres kun i lægens straffeattest i tilfælde, hvor dommen medfører frihedsstraf, hvilket kun sker i overordentlig få straffesager vedrørende overtrædelse af lægelovens § 18, der som oftest afgøres ved en bøde. Retssager, der omtales i Ugeskrift for Læger eller andre publikationer fra Patientklagenævnet og Sundhedsstyrelsen, refereres kun i anonymiseret form. Der er ingen reel konsekvens af denne reaktion.
Den forfærdende konklusion er at der ikke kommer nogen reel konsekvens af nogen af patientklagenævnets afgørelser. Politikerne har her ofret over 20.000.000 årligt i den sidste menneskealder alene for at lukke munden på utilfredse patienter. Jeg vover den påstand, at Patientklagenævnet er landets dyreste totalt overflødige instans.
Helt til slut. Patientklagenævnets afgørelser kan ikke appelleres, der er kun én retsinstans.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.