Behandling
Nyhedsbrev Netpsych nr. 38 årgang. 5 dato: 18-09-2005
Behandling
Det er ikke ualmindeligt men kommunikationsproblemer, hvor vi professionelle har svært ved at forklare os korrekt og forståeligt, fordi vi ganske enkelt værdilader ordene anderledes end vores patienter. Jeg fokuserer i dette korte nyhedsbrev (Jeg skal til kongres i morgen) på ordet
behandling.I vores sprogbrug er en behandling en procedure, det kan være samtale, operation, medicin eller lignende, hvor vi giver behandling med det fortsæt at det skal gå patienten bedre end uden behandling. Det må også her pointeres, at enhver form for behandling har både positive og negative effekter. Medicinen kan have bivirkning (Gigtpillerne kan eksempelvis give mavesår), operationen kan galt (Det var ikke muligt at fjerne kræftknuden radikalt, men i forsøget blev der beskadiget andre organer) eller samtalen kan rette patientens opmærksomhed på begivenheder eller traumer, der var bedst ”lukket inde i skabet sammen med de andre skeletter”
For at vi udnævner en procedure til behandling er det således forud gået af en teoridannelse, der forsøges bekræftet eller falsificeret gennem mange eksperimentelle opstillinger, hvis alle undersøgelser viser en positiv effekt på over 20 %, kan man efterfølgende kalde proceduren for en behandling og den kan tages i brug. Det sker så nogle gange, at man måneder til år efter en ny behandling er taget i anvendelse, at man opdager fatale bivirkninger. Det nyeste eksempel er medicinen Vioxx, der tilsyneladende var et uskyldigt medicin mod gigt, men efterfølgende viste sig at give stærkt øget risiko for blodpropper.
Når jeg således flere steder i mine artikler på www.netpsych.dk skriver, at denne tilstand eller sygdom er tilgængelig for behandling, skal det forstås, at man ved den korrekte behandling vil have mere en 20 % sandsynlighed for at få det bedre, og ikke nødvendigvis, at alle ville blive raske. Det betyder også, at når en tilstand ikke kan behandles, at der så er nogle, der kan tilbyde samtaler, medicin eller en kombination for dog i det mindste at gøre forsøget.
Når de alternative behandlere taler om behandling er det ofte en skønsom blanding af samtaler i kombination med kosttilskud eller anden ”medicin”. Der eksisterer kun meget sjældent dokumentation for behandlingseffekt. Jeg kan eksemplificere dette med kosttilskuddet Baldrian, der omtales som naturens egen sovemedicin. Dokumentationen er så dårlig, at pille glassene ikke engang er mærket med den kendte røde advarselstrekant, som ellers er obligatorisk ved sløvende medicin, og sovemedicin, der ikke virker sløvende, kan da kun betegnes som en skrøne.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.