monaca vcer.1
Nyhedsbrev Netpsych nr. 39 årgang. 5 dato: 26-09-2005
Kongres i Monaco
Som anført i sidste nyhedsbrev, har jeg tilbragt store dele af sidste uge med en kongres i Monaco. Det var firmaet AstraZeneca, der inviterede til et såkaldt ”stand alone” møde, eller med andre ord en kongres med fokus på et af de medikamenter, som firmaet producerer. Det må dog allerede her præciseres, at firmaet havde format til at invitere repræsentanter fra den ypperste top af den psykiatriske forskning på verdensplan, og det er ikke forskere, der lader sig købe til ukritisk skamros af et specifikt medikament. Kongressen var da også af meget høj standard, og hvis de fremlagte resultater fremviser de samme overraskende resultater i kontrolundersøgelser, er der dele af den psykiatriske behandling, der skal skrives om.
Rammerne for kongressen var gode, foredragene blev afholdt i et center ved navn Grimaldi-centret i Monaco og var gode uden at være prangende, seriøse uden at være kedelige og spændende uden at være poppet. Det er altid lidt anstrengende med fly tværs gennem Europa, med et par skift undervejs, men det var det værd. Jeg havde på et tidspunkt en faglig snak med repræsentanter fra Filippinerne, Kina og Korea, der havde fundet arrangementet så lødigt, at de havde krydset 6 – 10 tidszoner, for at deltage, vi var enige. Jeg vil herefter omtale de bedste foredrag.
Åbningsforedraget var en psykodynamisk tilgang til problemløsning. Det blev afholdt af en glimrende psykoterapeutisk orienteret kollega (jeg selv er biologisk orienteret):
Bertrand Piccard, Schweiz, der stammer fra en familie med hang til videnskab og eventyrlyst, han var sammen med sit team, den første der non-stop har fløjet i varmluft ballon omkring jorden, ligesom færden også blev den længst varende ballon færd i historien. Han tog udgang i de få virkemidler, man har i en varmluft ballon, man har hun vejrudsigten og muligheden for at stige eller synke for at finde de vinde, der kan bringe en ret frem til bestemmelsesstedet. Ledsaget af smukke billeder af jorden set fra ballon, og John Lennons ”Imagine” var hans konklusion, at det ikke nytter at kæmpe mod vindmøllerne, man skal bruge de virkemidler man har, og hvis de ikke virker er det bedre at stige eller synke for at finde en anden vej til at tackle problemerne, i stedet for som en bi at forsøge at flyve gennem det lukkede vindue, må man forsøge at finde en anden udvej. Gå mod strømmen, stil spørgsmål ved dogmerne, tag ansvar.
Heinz Grunze fra Tyskland havde efterfølgende et foredrag om det bipolære spektrum og den medikamentelle behandling heraf. Hans konklusioner var at:
1. Det er vigtigt med en korrekt diagnose, alt for mange går årevis rundt med en forkert diagnose, og modtager derfor ikke den korrekte behandling.
2. Det er væsentligt at reducere symptomerne. Det er rent faktisk svært at komme sig helt efter en depressiv episode, og alt for mange har restsymptomer.
3. Man bør fokusere på den gode livskvalitet og ikke lade sig nøje med social og menneskelig isolation.
De bipolære patienter debuterer ofte meget unge omkring de 18 år, men fordi de ofte bliver fejldiagnosticeret har de en dårligere livskvalitet, med færre år på arbejdsmarkedet og højere risiko for brudte familier. Det er typisk at omkring 35 % har familiære problemer, 40 % har besvær ved kontant til det almindelige arbejdsmarked og ikke mindre en halvdelen føler sig stigmatiseret og stemplet. Det lader til at de primær atypiske antipsykotiske midler har en god effekt, kontrolundersøgelser vil belyse dette.
Eduard Vieta fra Barcelona opridsede fire grundpiller i behandlingen af akut mani:
1. Lithium
2. konventionelle antipsykotika
3. antiepilleptika, og
4. De primært atypiske antipsykotika.
Hans liste havde en oplagt mangel med fravær af ECT, og der skulle et direkte spørgsmål fra forsamlingen, (i al beskedenhed undertegnede) til før han erkende at 20 % af patienterne kun kunne behandles med ECT. Således oplyst kunne han efterfølgende fortælle, at de primært atypiske antipsykotiske mediciner har en meget hurtigt indsættende effekt om end der endnu mangler langtidsstudier, de er ligeledes gode til behandling af de patienter der hurtigt svinger mellem mani og depression (Rapid cyclers). Det bipolære syndrom er dog fortsat en kronisk tilstand, der kræver konstant behandling og medicinjustering.
Goodwin Fra Oxford holdt et glimrende indlæg om selvmord og selvmordsforsøg ved bipolære patienter. Indledningsvis kan der konstateres øget risiko for cancer hos bipolære, ligesom der også er øget hyppighed af hjerte- karsygdomme. Selvmordsrisikoen er forhøjet med faktor 30 i forhold til baggrundsbefolkningen. Der er følgende markører for truende selvmordsadfærd:
1. Familietradition for selvmord.
2. Samtidigt misbrug af alkohol, piller og/eller narkotika
3. Underkategorien ”rapid cyclers”
4. Tidligere indlæggelser for selvmordsforsøg.
Ved behandling synes lithium bedst til at forebygge manier, mens lamotrigin er bedst dokumenteret til forebyggelse af depressive tilbagefald.
Psykoedukation, eller undervisning af patienterne i deres sygdom, er interessant, men med tvivlsom effekt.
Calabrese fra Ohio USA talte om fremtiden. Der er evidens for kombinationsbehandling til depressioner med kombination af SSRI og primær atypiske mediciner. Han kunne endvidere fremvise meget overraskende resultater i behandling af unipolær depression i den såkaldte BOLDER undersøgelse. Quetiapine viste i en blindet kontrolleret undersøgelse at have eklatant og hurtig virekende effekt på alle depressive symptomer. Dette noget overraskende resultat bliver naturligvis fulgt op i en BOLDER-2 undersøgelse, hvor man vil se om resultatet holder.
Cortese fra Canada talte om bivirkninger ved medicinering med antipsykotisk mediciner. Det er ikke rar læsning at det undertiden bliver en meget stor omkostning med invaliderende bivirkninger for at få optimeret den antipsykotiske effekt. Efter vi nu har fået de primært atypiske mediciner, er det imidlertid ikke parkinssons symptomer, EPS eller uro, der er de værste problemer. De nyere mediciner har bivirkninger i form af seksuelle forstyrrelser, vægtstigning og stigning i prolaktinhormonet. Cortese havde fundet at quetiapin har en bivirkningsfrekvens som ved fuldstændig inaktive medicin (placebo niveau). De traditionelle bivirkningsmediciner i form af anticolinerg medicin har i sig selv så svære bivirkninger, at brugen ikke anbefales længere.
Jeg vil bruge næste nyhedsbrev til de resterende foredrag, og i mellemtiden byde velkommen til Færøerne, jeg kan på de læsere, der modtager dette nyhedsbred er kommet en hel epidemi af læsere fra Thorshavns sygehus. Det varer heller ikke længe inden læser nr. 500 kommer på banen.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.