NetPsych nyhedsbrev d. 31-10-2005

Email icon Emne: Holland ver.1

Holland ver.1

Nyhedsbrev Netpsych nr. 44 årgang. 5 dato: 31-10-2005





Te Huuten




Som annonceret i det sidste nyhedsbrev, har jeg tilbragt en periode med afvikling af ferie og en kongres i Holland. Det var første gang jeg var i Holland, så jeg vil dele nyhedsbrevet op i sektioner for det faglige og det almindelige indtryk af kongressen og Holland.

Vi ankom til Holland om lørdagen og blev mødt med et regnvejr, der kaldte på de værste depressive tanker, i de fem dage, som kongressen varede bar der hver eneste dag store mængder vand fra oven. Det var så slemt, at vi på første dagen fik udleveret en specielt produceret kongres paraply. Holland er ellers meget sammenlignelig med Danmark. Det er noget tættere befolket, men har for det meste samme tilgang til beskatning, uddannelse, social hjælp og sygepleje.

Der er dog enkelte punkter hvor den Hollandske løsning er noget aparte, det drejer sig om hash og prostitution.

Vedr. Hash, er dette sammen med svampe som ”soft drugs” tilladt under kontrollerede omstændigheder. Dette skal forstås således at personer over 18 år kan tage på ”Coffee bar” og der købe op til 5 gram hash, der efterfølgende ryges via en til lejligheden opstillet vandpibe. Dette foregå i fuld åbenhed, og ofte er der en form for sofaarrangement med mange pude, når de falder i søvn under rusen. Det er ligeledes muligt at købe både frø, dyrkningsbeholdere og tusindvis af forskellige typer piber. Ligeledes er der en livlig forhandling af forskellige typer svampe, ligeledes i euforiserende øjemed. Det var ikke muligt at udrede hvordan hashen egentlig kom til de forskellige kaffebarer. Hollænderne selv påstår, at de ikke har flere narkomaner af ”hard drugs” end andre lande på samme trin. Men mon ikke de har overset at hash kan udløse skizofreni?

Det andet punkt, der bogstaveligt talt springer i øjnene er de mange prostituerede. De står i tætte stimen iført meget, meget lidt tøj og kalder på kunderne, de fås i alle størrelser og faconer. Det må lige tilføjes, at de prostituerede opholder sig bag en lukket glasdør, og derved ikke forkøler sig. Det er meget let at kende disse kvarterer og døre, for alle har et rødt lysstofrør over døren, der af navnet ”Red Light Distrikt” Principielt synes jeg at handel med kvinder og prostitution er direkte ulækkert, men de praktiske Hollændere har indset at der er et stort behov, så hvorfor ikke sætte det i system, så der kan komme kontrol, beskatning og renlighed?

Slutteligt udtrykket ”Te Huuten” Det betyder enkelt til leje, der er nedgang i den Hollanske økonomi, hvilket efterlader en stor mængde lejemål overalt. Næste uge det faglige indtryk.








Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage