Amsterdam v.2
Nyhedsbrev Netpsych nr. 45 årgang. 5 dato: 07-11-2005
ecnp
Jeg var ultimo oktober i Amsterdam til det 19.de møde i European College of Neuropsychopharmacology (Europæiske samling af neuropsykolofarmakologi) også kendt som forsamlingen af hardcore biologiske psykiatere. Det var en fortræffelig kongres, og jeg fik den sponseret af det Danske medicinalfirma Lundbeck. Der var mere end 5.00 psykiatere der deltog, og et kort kig på den danske delegation efterlod et indtryk af at der ikke kunne være mange til at køre forretningen tilbage i Danmark. Der var mange parallelle foredrag og symposier, så det var fra starten nødvendigt at sortere med hård hånd. Jeg beretter efterfølgende om de foredrag jeg fik størst eller værst udbytte af.
Pazawac fra USA havde et glimrende indlæg med den overordnede titel ”Depression facts / artefact”
Han præsenterede den skuffende forskning i at opspore og tidligt intervenere de affektive patienter. Der er ganske enkelt kun identificeret enkelte risiko gener, og evidensen er så lav at det endnu ikke er muligt at opspore de personer der kunne profitere af forebyggende behandling. Det er dog vist i flere uafhængige undersøgelser at der ved affektive lidelser er svind i visse områder af hjernen spec. De såkaldte subcingulate områder er følsomme, der er både nedsat blodgennemstrømning og reduceret neurontal. Foredraget var ekstremt komplekst og forsøgte at samordne det genetiske samspil i depressionen og de affektive lidelser.
Yooung- Canong fra Canada fulgte op med molekylære aspekter og resumerede (som mine indtryk fra Monaco) at der er tre forskellige måder at forebygge ved affektive lidelser:
1. litium
2. antiepileptika, og
3. De primært atypiske antipsykotika
Tilbage står virkningsmekanismerne – hvorfor virker de? Dette er ikke helt afklaret. Man kan vise at litium virker ”cellestabiliserende” og kan medføre nydannelser af neuroner, flere synapser og bedring i tilstanden. Hvorfor? – udfordring til næste møde. Det er dog et gennemgående træk ved alle forskningsresultater at de mediciner der befordrer cellenydannelse og synapsevækst giver klinisk bedring.
Det er ligeledes vist, at antiepileptika har samme effekt, men måske fra et andet udgangspunkt. Jeg bliver lige nødt til at lade denne så lidt. Det er så ufatteligt lidt vi ved med sikkerhed, og vi har et forklaringsproblem overfor vores patienter når vi ikke i de dybe detaljer kan forklare rationaler og sikkerhed for vores behandlingsmæssige tilbud.
Kiefer fra Tyskland talte om kombinationsterapi ved alkoholisme.
Alle de studier, han fremlagde, var mellem disulfiram, naltrexon acamprasulfat eller andet i forskellige kombinationer. Alle publicerede studier viser at kombination er overlegen til monoterapi, ligesom der er effekt ved at tillægge psykoterapi ved misbrugsbehandling
Calabrese, fremlagde et opfølgningsstudie på BOLDER-I, sjovt nok benævnt Bolder-II. Han havde valgt 42 patienter med behandlingsresistent affektiv sindslidelse, og blot tillagt Quetiapin som ad on terapi. /tillægsbehandling). Resultaterne fra BOLDER-I holdt, og det vistes med statistisk sikkerhed på over 99,9 % at risikoen for tilbagefald til depression pr måned svandt fra 5 % til 1 %, mens risikoen for tilbagefald til depression svandt fra 6 % til 5 % Han kunne naturligvis tvangfrit konkludere, at Quetiapin efter al sandsynlighed er et af fremtidens præparater indenfor den forbyggende behandling af de affektive lidelser.
Olier havde undersøgt knap 800 deprimerede Franskmænd med og uden samtidig angstlidelse og kunne vise på en 12 ugers behandlingsperiode, at det gennemsnitlige fald på en HAM-17 skala var fra 25 til 9, hvilket modsvarer stort set total respons, der var kun 8 % med bivirkninger i form af kvalme, mens 5 % fik hovedpine. Han konkluderede, at Escitalopram, der forhandles som Cipralex er vel tolereret og effektivt til behandling af depression med og uden samtidig angsttilstand over en 12 uger periode.
Cepralex var også i focus ved en anden undersøgelse hvor Moore, ligeledes fra Frankrig havde undersøgt cipralex, mod cipramil. De to stoffer er fuldstændigt identiske, når man betænker at der er 50 % af indholdsstoffet i cipramil, der er virkningsløs, idet denne medicin indeholder nogle specielle isomerer, der ikke har effekt. Det har derfor været et godt argument mod at skulle anvende cipralex, at det var det samme som det billigere cipramil, blot uden fyldstof, men til en væsentligt højere pris. En ting er dog teori, det blev vist ven en dobbelt blindet undersøgelse at cipralex er cipramil overlegent i behandling af depression.
Det mest overraskende foredrag var dog Mash fra USA, der omtalte misbrugsbehandling med IBOGAIN. Ibogain, som er et alkaloid, har været kendt i Afrika igennem århundreder ved religiøse ritualer. Stoffet blev kendt i Vesten første gang 1889 i Paris. Senere i 1901 blev Ibogain fremstillet rent. Man fandt at Ibogain havde hjertestimulerende egenskaber og kunne hjælpe på nervøs træthed. Ligeledes vidste man, at den havde hallucinatoriske egenskaber fra omkring 1960´erne, hvor amerikaneren Howard Lotsof beskrev denne effekt sammen med egenskaberne for at dæmpe abstinenserne ved heroinafgiftningen. En del lande har forsket i Ibogains effekter på hjerne og kroppen. Resultaterne har ikke været entydige, og nogle eksempler på en vis giftighed fremkom i rapporterne. Mash har nu identificeret en undertype, der ved de foreløbige undersøgelser har slående effekt på afhængighed af flere forskellige substanser. Kontrolundersøgelser følger.
Dette var de bedste foredrag fra Amsterdam, en god kongres med et fornuftigt tilbud af nyheder.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.