NetPsych nyhedsbrev d. 14-10-02

Email icon Emne: Motion og psyke

Motion og psyke

Nyhedsbrev Netpsych nr. 37 årgang. 2 dato: 14-10-02


Motion og psyke

Umiddelbart synes der ikke at være nogen sammenhæng mellem motion og psykisk velbefindende. Det er dog en særdeles kendt iagttagelse at regelmæssig motion kan bedre det almene velbefindende hos både almindelige mennesker såvel som brugere at det psykiatriske system
Hvis vi tager den almen generelle befolkning her I starten af der 21.tyvende århundrede, er vores helbred noget at et paradoks. Vi har aldrig før i menneskehedens historie haft så gunstige livsbetingelser, og her i den senkapitalistiske del af verden har vi aldrig haft så mange livsstil relaterede sygdomme. De absolutte topscorere må siges at være tobaksrelaterede sygdomme, der alene her i Danmark unødigt slår skønsmæssigt 20.000 mennesker ihjel. Af andre luksussygdomme er fedme, der igen fører til type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte- kar lidelser og slidgigt. Vi får samtidig mere og mere stillesiddende arbejde, og mange kan klare en erhvervskarriere udelukkende ved at taste på en computer dagen lang. Vi ved fra utallige undersøgelse at regelmæssig motion med en intensitet på bare ½ time tre til fire gange om ugen, hvor man evt. udelukkende dyrker fedtforbrændingsmotion i form af rask gang, rask cykling, motionssvømning etc., både på det korte og det lange sigt forbedrer livskvaliteten. Vi bliver slankere, mere muskuløse, får forbedret iltoptagelse og er generelt mere velbefindende. Undskyldningerne er mange for at undslå sig, men prøv at stille dig med siden til dit spejl, hvis maven er betydeligt længere fremme end brystkassen og vægten har krydset en for din højde ubehagelig størrelse, er det nok tiden til at tage sit liv op til revision.
Brugerne af det psykiatriske system har flere odds imod sig. Det bliver ofte tilbudt medicinsk behandling der set fra et motions og vægtsynspunkt er dobbelt negativ. Medicinen stimulerer ofte appetitten, og det er ikke ualmindeligt med voldsomme vægtstigninger. Samtidig er medicinen ofte blokerende overfor dele af dopaminstofskiftet, hvilket fører til manglende interesse for omgivelserne og manglende evne til at føle glæde.
Motionen kan her komme ind som et effektivt hjælperedskab. Alene behersket motion, som ovenfor skitseret, kan øge dopaminstofskiftet således at den omtalte grå tilstand bedres. Det er ved mange af vore psykiatriske afdelinger ansat fysioterapeuter, ligesom der flere steder er motionsgrupper, således at livskvaliteten for de behandlede patienter kan optimeres.
Den næste generation af antipsykotica omfatter mediciner der stort set ikke har negativ effekt på kropsvægten, de er på den anden side endnu så nye, at jeg ikke i skrivende stund kan udtale mig sikkert om langtidseffekten af disse mediciner.
Venlig hilsen

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych.


Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk
NB tjek altid: Netpsych for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.

Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.




«« Tilbage