NetPsych nyhedsbrev d. 20-02-2006

Email icon Emne: Afstemning

Afstemning

Nyhedsbrev Netpsych nr. 8 årgang. 5 dato: 20-02-2006






Afstemning




Vi har de sidste ca. 4 år løbende haft forskellige afstemninger kørende på www.netpsych.dk. Det har været begrundet om vores ønske om vi har truffet den målgruppe, vi for over fem år siden sigtede efter, da vi oprettede siden. Vi havde forestillet os at kunne informere og oplyse om psykiatri til almindelige interesserede danskere, men vi traf betydeligt bredere, idet mange behandlere bruger vores artikler, ligesom der også er en solid læsning fra både brugere og pårørende til det psykiatriske behandlingstilbud.


Den aktuelle afstemning vil køre til der er opnået ca. 500 svar (ellers skal vi finde på en ny afstemning alt for tit) og den viser allerede efter knap 400 stemmer en solid tendens. Spørgsmålet var til prisniveauet til den medicinske behandling. Det er ingen hemmelighed, at de nye mediciner mod såvel psykose som depression er rivende dyre. Det koster trods alt den svimlende sum af 3-4.000.000.000 kr. at udvikle et medicinsk produkt fra ide til færdig tablet i det lokale apotek. Jeg ved af egen bitter erfaring hvor meget det koster at få blot en eneste patient til frivilligt at deltage, og kunne bruge undersøgelsen til noget fornuftigt. Det er således ikke ualmindeligt at de sindslidende har store udgifter til medicin, et årsbudget på ca. 20.000 er bestemt ikke ualmindeligt blandt de mest syge.


Til min personlige overraskelse svarer omkring halvdelen at det vigtigste ved det medicinske tilbud skulle være en høj effektivitet. Den næste tredjedel foretrak en medicin med få bivirkninger, ligesom knap 10 % vægtede, at medicinen gerne skulle kunde indtages på depotformulering. Kun ca. 5 % ville gerne have en medicin, der var billig. Noget overraskende.








Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage