NetPsych nyhedsbrev d. 03-04-2006

Email icon Emne: Hukommelse

Hukommelse

Nyhedsbrev Netpsych nr. 14 årgang. 6 dato: 03-04-2006







Hukommelsens flygtighed




Hukommelse om tidligere oplevelser er ganske flygtig, men kan alligevel over årene uventet genaktiveres. Længe efter en episode, hvor tiden har lagt sit slør over oplevelsen kan den genopleves og gennemleves. Det er ofte i forbindelse med en duft, at en ellers fortrængt oplevelse atter melder sig. Vi kan skelne mellem ca. 500.000 forskellige dufte og i kombination med berøring, temperatur og syn giver dette i princippet en uendelig antal kombinationer, til hver eneste oplevelse vi møder igennem livet.

I sidste uge var jeg på en tiltrængt ferie i det sydlige, og fik denne deja vue mens jeg gik gennem den lune nat med de mange sanseindtryk man møder i det subtropiske, mørket svøber sig som fløjl omkring huden. Den lune nat fyldte lungerne, med en varm luft helt fra den første del af åndedraget. Det emmede af varme fra vejbelægningen og bygningerne, og at sanse mørket sammen med varme giver altid det sydlandske indtryk. De forbipasserende spanier snakker i eksprestempo og hilser altid venligt. Cikaderne sang, nej det er nok for poetisk, de skræppede. Jeg duftede blomsterne og godt hjulpet af en kop vin eller to, mærkede jeg atter den stemning, jeg oplevede, sidste gang jeg var sydpå til kongres i Monaco for godt et halvt år siden. Det er altid inspirerende at kunne lægge hverdagens slid bag sig for at udvide sin viden og træffe nye mennesker eller genopfriske gamle venskaber.

Således genopladet til nye udfordringer forløb denne uge. Den gode stemning varede lige indtil flyet landede i Billund lufthavn og støvregnen sammen med en frisk brise bød velkommen til resten af mit liv.

Næste tur er om tre uger i embedets medfør til Island til Nordic Meeting om psykotropika, Hovedoverskriften: Hvad vil fremtiden bringe? - Spændende.








Venlig hilsen


Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych




Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.






«« Tilbage