Island
Nyhedsbrev Netpsych nr. 17 årgang. 6 dato: 24-04-2006
Island
Det blev til en let forlænget weekendtur til Island til ”Nordic Meeting, Prospects in Psychotropic Therapeutics What does the future hold?”. Det tog godt 3 timer med fly fra Kastrup, og det var første gang, jeg er så langt nordpå. Turen var flot med ringe turbulens og godt vejr. Der var fortsat meget sne i Norge, og den gnistrende blå himmel var tydeligvis med mørke nuancer, når man kiggede opad, fly højden ligger jo tæt på atmosfærens yderkant. Keflavik lufthavn ligner alle andre lufthavne, og turen til hotellet afslørede, at Island ligger nord for trægrænsen, der var ubetydelig vegetation, men en meget klar luft. Vi havde fredag formiddag fri til egne oplevelser, så eg tog en tur gennem de kolde byger til byen, og købte lidt turistflitter til ungerne. En pudsig oplevelse er deres ledningsvand, det stinker af svovl og sæber er svære at vaske af, idet vandet er meget blødt. Island skulle også, efter min orientering, være det land i verden hvor gennemsnitsforbruget af sodavand er højest.
Fredagen var helliget skizofreni og de forskellige nyeste teorier. Mødet blev afholdt hos DeCODE Genetics, der er et blomstrende basisvidenskabeligt privat ejet institut med tætte relationer til USA. Rationalet for at placere en frontlinie genetisk baseret forskningsenhed på Island er ganske logisk. På Island er befolkningen ganske overskuelig 300.000 stk. der stort ser alle bor i nærheden af Reykjavik. De har ganske nøje kontrol med befolkningens sammensætning, og der er kun beskeden udveksling af genetisk materiale med andre end islændere. De har samlet hele befolkningens familiemæssige sammensætning på en offentlig tilgængelig computer, så alle kan via et par klik på musen finde ud af, hvordan de er indbyrdes beslægtet. De allerældste registre går helt tilbage til år 1.100. Databasen rummer genetisk materiale fra ca. 50 % af alle, der har levet og er død på Island. Gennem disse omhyggelige sammenbragte data kan familier med ophobede tilfælde af sygdomme opspores og sammenlignes med hvilke genetiske sekvenser der er ens hos den enkelte patient.
Nasrallah fra USA gennemgik CATIE undersøgelser, der er en naturalistisk undersøgelse, der skulle følge 1.800 skizofrene gennem 18 måneder. Det viste sig at 75 % droppede ud af medicinsk behandling efter mindre end 3 måneder. Der kan drages mange konklusioner af denne undersøgelse, og en af de mange, er at ikke mindre end 47 % af de skizofrene har et metabolisk syndrom. Den endelige konklusion er dog nok, at skizofrene har så ringe sygdomsopfattelse, at de ofte undgår behandling. Som en af mine patienter engang sagde i et klart øjeblik: ”Hellere være Johannes Døberen end Johannes Førtidspensionist.”
Petursson fra Island omtalte de forskellige genotyper, der kan fremkalde skizofreni. Jeg troede, at han ville fokusere på COMT, men han lagde ligesom resten af dagens talere stor vægt på Neuregulins haplotyper (NRG1). Den er placeret på kromosom 8 og har ikke mindre end 14 varianter. NRG1 er ansvarlig for kodningen af et glycoprotein, der har afgørende indflydelse på cellekommunikation, celledeling og migration. Det er intimt forbundet med sygdomme i hjernen, hjertet og brystkræft.
Sigmundsson fulgte op med en beskrivelse af de forskellige undertyper af skizofrene og genotyper. Han vægtede ligeledes forstyrrelser af NRG1 højt og kunne vise, at forstyrrelse i glutamatstofskiftet sandsynligvis har en stor betydning for de negative symptomer ved skizofreni.
Haraldsson kunne vise, at skizofrene han en anderledes måde at følge bevægende objekter på end vi andre, med variation i øjnenes bevægelser. Det er formentlig en sidedefekt ved skizofreni, ligesom man også kan vise, at der ved et knoglebrud ofte er en beskadigelse af huden. På nuværende tidspunkt kan denne viden ikke finde klinisk eller praktisk anvendelse.
Lørdagen fokuserede på de affektive lidelser og Nasralla lagde ud med de epimidiologiske undersøgelser. Det er fastlagt at de affektive lidelser er økonomisk, sygdomsmæssigt og socialt den værste sygdom af alle, fulgt af alkoholisme og skizofreni. Det er således tre psykiatriske sygdomme, der er de værste i verden. Han fremlagde data, der kobler tidlig indsættelse af affektiv lidelse sammen med ADHD. Det kom ikke overraskende, at de kvindelige patienter har værre symptomer omkring menstruation, graviditet og fødsel. Bipolære har overdødelighed af mange forskellige sygdomme, værst er selvmord, der er forøget med faktor 70. Lidt overraskende viste det, at der i amerikanske materialer er højest incidents af selvmord i april og maj.
Zoega belyste befolkningssundheden og SSRI. Den tidligere advarsel om SSRI til teenagere er trukket tilbage, der er ikke hold i teorien om, at de skulle fremme selvmordsraten. Han kunne vise at det forøgede salg af antidepressiv medicin ikke har påvirket sygefraværet, selvmordsraten, antallet af førtidspensionering eller antallet af indlæggelser. Det viste sig dog, at han ikke havde undersøgt den forbedrede livskvalitet, der følger med ved behandlingen.
Calabrese fremlagde resultaterne af Bolder-II undersøgelser, der er en identisk undersøgelse som BOLDER-I med seroquel til bipolære affektive patienter med depression. De meget overraskende og påfaldende gode resultater var stort set identiske, med let statistisk variation. Han er nu i gang med den logiske fortsættelse med undersøgelse af unipolære patienter. 300mg seroquel til nat er konklusionen af BOLDER I og II.
Nasralla snakkede om behandling af manier. Der var ikke meget nyt. Jeg må dog lige huske at Carbamazepin og lamicthal ikke kører godt sammen med P-piller. De to mediciner ophæver hinanden, således at slutresultater kunne være en ulykkelig graviditet hos en psykotisk manisk kvinde.
Dagen sluttede af med et inspirerende foredrag af Gudmundsson om psykiatrien i de islandske sagaer. Yderst underholdende og vittigt, men umuligt at referere.
AstraZeneca havde inviteret, det var flot, godt og inspirerende og den lange tur værd. Jeg tog sammen med de fleste danske kolleger ud til ”Den Blå Lagune” Det er en vulkansk kilde, hvor islænderne udnytter varmen til elektricitet, og har indrettet en form for termal bad i den anden ende. Vi sad her i det 35 grader varme lyseblå vand, der mest af alt mindede om mælk med et blåligt skær og nød dampen, der stod op omkring os. Det er en speciel oplevelse, når luften er under 5 grader og en frisk brise puster til vanddampene. En god afslutning på en god tur.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.