Den Blå Lagune
Nyhedsbrev Netpsych nr. 18 årgang. 6 dato: 01-05-2006
Spin off
Spin off er en slang betegnelse som forskningsivrige kolleger undertiden bruger, når de har indsamlet data til en undersøgelse, og der i materialet ligger data, der kan bruges til en ny og uventet publikation. Det gælder stedse om at profilere sig og ved en ny ansættelse er antallet af publicerede videnskabelige artikler (eller nyhedsbreve) en vigtig faktor for den endelige faglige bedømmelse.
Sidste uge var jeg en tur til Island, udelukkende grundet AstraZenaca havde anmodet Calabrese og Nasralla sammen med nogle islandske kolleger om at opdatere en række psykiatere, i al beskedenhed bl.a. undertegnede, om de seneste landevindinger indenfor psykiatrien. Der er 3 timers flyrejse og lige så mange kulturchok på denne tur, og jeg beskrev i sidste uges nyhedsbrev de faglige indtryk.
Vi var en del, der gerne ville en tur til ”Den Blå Lagune” og det var turens oplevelsesmæssige positive overraskelse, som vi tog ud til, da det officielle program var slut. Den Blå Lagune er dannet i ca. 1.299 ved et vulkanudbrud og har siden da været en velkendt kuriositet. Den markedsføres som en helsebringende oplevelse og er siden udbygget og vedligeholdt som turistattraktion. Den ligger 14 kilometer fra Keflavik lufthavn og er ligesom Legoland igennem årene blevet brugt som lynafleder ved forsinkede fly forbindelser. Man tager dertil, kan leje badetøj og håndklæder og efter den obligatoriske afvaskning kan man træde ned i det kisel og svovlholdige vand der er blødt som varm olivenolie omkring en. Da vi var der, var luft temperaturen ca. 5 grader celsius og der blæste en frisk brise. Vanddybden er mellem en og halvanden meter, så vi lærte hurtigt at dukke os for kun at have hovedet over vande. Der var flere der havde medbragt et digitalkamera til forevigelse af oplevelsen. Når man ligger der, ser man dampene fra vandet drive forbi, og man er kontrasten af den isnende luft og det lune vand bevidst. Fornemmelsen af blidt kærtegnende vand med en ubeskrivelig mælkehvid nuance med tydelige blå toner en umulig, det skal opleves. Vandets sigtbarhed er i øvrigt under ti centimeter. De omliggende vulkanske klipper bærer præg af den store kiselholdighed med vandstands mærker og aflejringer på siderne, og i den fjerne ende var en rumlende gejser, der konstant spyede en egenartet blanding af kogende vand, og voldsomme mængder damp. Vandtemperaturen var ikke konstant legemstemperatur, men skiftede i henhold til gejserens aktivitet. På et tidspunkt kunne jeg nå derhen og selv berøre gejserens stenbesætning og mærke kiselsyrens sekskantede bikageagtige aftryk. En gruppe pludrende japanere havde målet, at alle skulle skoldes af gejseren, hver mand sin lyst. I den modsatte ende var der et termalt vandfald. Det havde kun et fald på ca. 2 meter, men det var yndet at stå derunder og lade sig gennemmassere af det varme vand. Det føltes som at blive slået, nej dasket er et bedre udtryk, med legemsvarme vandklumper, jeg fik den opfattelse af at der stod vætter eller andre mytologiske personer omkring mig og drillede med at slå mig med vandet, når klumperne ramte hovedet gav det en syngende lyd, men vandet skiftede hele tiden fokus, så det var svært at holde balancen. Efter blot to minutter var alle mine nakkemyoser forsvundet i flere dage. Det var umuligt et undgå vand i øjne, næse og mund og smagen var en kombination af saltvand med let svovlindhold. Ved kanten var indrettte et dampbad, hvor et naturlig aflukke bevirkede den typiske varme fugtige fornemmelse af et Tyrkisk bad. Kontrasten til den kolde luft, da jeg atter søgte lagunen, var isnende.
Jeg købte en lokal øl i baren af det sigende mærke ”Viking” og lod mine indre organer profitere af væsken og smagen. Til slut fandt jeg en teknik med at flyde på ryggen med kun næse, øjne og mund over vandet mens jeg drev med mine hæle som ankre i bunden langs lagunen, mineralerne bevirkede en lidt bedre opdrift, dog ikke helt i stil med det Døde Hav, men nok til at jeg kunne døse i vandet. Med ørerne under vand kunne jeg høre gejserens puls og sjæl, den havde en nærmest klikkende lyd kombineret med urfjeldets dybe monotone rumlen, som jordens indre tillod mig en oplevelse, men samtidig ville fortælle mig, at min ringe person kun er et uendeligt lille støvkorn i den store sammenhæng.
Op igen, en douche med rigelig balsam til parykken (de lokale berettede grusomme historier om stift hår, der umuliggjorde civiliserede frisurer, og for mit vedkommende at sidde normalt) en grundig frottering af min hud. Jeg var klar til at møde resten af denne dag, den første dag i resten af mit liv. De næste dage føltes som jeg var sjasket til med bodylotion.
Middagen om aftenen var ledsaget af den lokale snaps med det folkelige navn ” Den sorte død” Alle mine sanser fik et tiltrængt 10.000 kilometers eftersyn, men den var nu slet ikke så slem som frygtet. Med lidt held et fagligt nyhedsbrev i næste uge.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail:
erik@netpsych.dkNB tjek altid:
Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her:
Netpsychs nyhedsbrev.