|
|
|
NetPsych nyhedsbrev d. 08-05-2006
Emne: Ressourceallokering
RessourceallokeringNyhedsbrev Netpsych nr. 19 årgang. 6 dato: 08-05-2006
Ressourceallokering
Jeg fik for et par uger siden denne mail fra en af mine meget trofaste læsere:
Hvis man forksningsmæssigt endelig har *bevist* at affektive lidelser er mere økonomisk og social invaliderende end schizofrenia .. hvis man på udfra statistikker og egne erfaringer kan konkluderer a t der netop er en forøget risiko for selvmord i denne gruppe af sindlidelse ... hvorfor !"#¤%&/()= bevilliges der så ikke flere penge til t forske i og til at effektuere forskningens resultater fra regeringens side ..??!!!!!
Mailen forsatte et par afsnit mere, men essensen er ganske klar. Jeg vil gerne svare rigtig enkelt for efterfølgende at uddybe. Grunden er at psykiatriske patienter (vores medmennesker) er marginaliserede. De har selv kun få og små ressourcer og de bevilgende myndigheder er politisk valgt, og de følger kun stemmerne på valgnatten. Kun, hvis i slutter jer sammen eller benytter en af de eksisterende foreninger og gør et stykke arbejde kan de sindslidende få bedre ressourcer. Det er nu engang sådan, at det hjul der piber får al smørelsen. Kort sagt:
B R O K J E R
Prøv engang at tænke tilbage på de situationer hvor et område er blevet op prioriteret, det er enten fordi der er politisk interesse for det (læs: stemmer) eller fordi en interesseorganisation har lagt pres på de samme politikere. Jeg husker en statsminister, hvis psykotiske datter begik selvmord. Efterfølgende har alle patienter på det psykiatriske område fået enestuer. En anden top politiker havde en niece der fik sklerose, så blev der indrettet specielle skleroseklinikker på de neurologiske afdelinger. Jeg kunne ikke drømme om at antyde der kunne være en sammenhæng, politikere er da retskafne personer, der kun vil landets bedste og uegennyttigt arbejder derpå, ikke sandt?
Historisk er det velkendt at en af vores store statsministre havde en manio depressiv lidelse, men man kunne ikke rigtig gøre noget i de dage, så det bevirkede ikke rigtig noget. Et af de meget store problemer i sundhedssektoren, er at vi nu om dage kan gøre rigtig rigtig meget. Da jeg var nyuddannet læge var det endnu en beskeden forskel vi kunne gøre, men med transplantationer, ballondilatationer, By-pass, bedret cancer behandling, mikroskopisk kirurgi og gode (hamrende kostbare) medicinske behandlinger, er sundhedssektoren fuldstændig umættelig af både ressourcer og mandskab. Kagen skal deles på den ene eller anden måde uden nogen sektor bliver forfordelt, sultet eller forspist.
Tænk på jeres stemme, næste gang der er valg, og kræv, at jeres politiker skal gøre noget til gengæld for jeres stemme. Stil krav, skiv breve, deltag i debatten, vær synlige. I får kun bevillingerne, hvis i kræver dem.
Jeg prøver via denne hjemmeside og mit nyhedsbrev at gøre en forskel. Jeg er ikke politisk aktiv, det er nødvendigt at prioritere op mod min hengivenhed til psykiatrien og mine medmennesker, der har behov for min assistance, og mine børns lyse stemmer, og de glæder der følger med det.
Venlig hilsen
Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk
NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.
Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.
«« Tilbage
|
|