Emne: Graviditet, amning og psykiatri

Graviditet, amning og psykiatri

Nyhedsbrev Netpsych nr. 27 årgang. 6 dato: 03-07-2006

---

Graviditet, amning og psykiatri

Kvinder med samtidig psykisk lidelse har lige som andre et ønske om at få børn. Alt efter hvilken sygdom de har, kan der være nedsat fertilitet med skizofreni som den mest udtalte. Principielt passere alle stoffer og medicin moderkagen, og fosteret får således sin andel af moderens alkohol, tobak og medicin. Ligeledes vil en del af medicinen blive udskilt ved amning.

Hensynet til moderens lidelse gør som regel, at den medicinske behandling skal fortsætte under graviditet, fødsel og ammeperiode. For hovedparten af lidelserne bør det være muligt i samråd med psykiater og Lægemiddelinformationscentralen, at finde et stof med kendt risikoprofil. Kun Lithium og lamotrigen vides at kunne fremkalde misdannelser. De forskellige typer har forskellige risikoprofiler:

Anxiolytika – angstdæmpende mediciner
Er vanedannende og afhængighedsskabende. Den lavest mulige dosering tilstræbes. Brugen af benzodiazepiner bør undgås under graviditet Moderen kan amme under observation af barnet. Der kan opstå abstinenssymptomer hos barnet ved ophør af amningen.

Antidepressiva
Kvinder med depression bør modtage korrekt behandling under graviditeten. Er der behov for medicinsk behandling, kan både tricycliske antidepressiva og SSRI-præparater anvendes.
Har kvinden gavn af behandlingen under graviditeten, bør hun fortsætte med det efter fødslen. Barnet observeres eventuelt for abstinenser på barselsafdelingen efter individuel vurdering. Amning anbefales også under behandling med antidepressiva.

Naturmedicin
Generelt må der tilrådes tilbageholdenhed med at indtage naturmedicin under graviditet og amning. Der er beskrevet androgene bivirkninger i form af maskulinisering hos et barn, hvis mor indtog sibirisk ginseng (Eleutherococcus senticosus), mens hun var gravid og de første 14 dage af amningen. Nogle naturprodukter anvendes ligefrem til at fremkalde abort. Ligeledes er brugen af ingefær kontroversiel, dog mest på baggrund af teoretiske bivirkninger, der ikke er set hos mennesker. Anis og fennikel, der menes at kunne stimulere mælkeproduktionen, findes i ammete, som sælges i Danmark. Både anis og fennikel indeholder essentielle olier, der synes at kunne give neurologiske symptomer hos barnet (sløvhed, opkastninger, nedsat sutteevne), hvis teen drikkes i mængder på to liter dagligt. Ud over mulige farmakologiske og fysiologiske påvirkninger vil indtagelsen af naturmidler kunne give smagsændringer af mælken og mulighed for sensibilisering af barnet til senere udvikling af allergi.

Antipsykotika Kan anvendes, der er flest data for de ældre typer, men ingen positive rapporter om forsterskader på de nye primært atypiske. For at undgå/reducere påvirkning af barnet efter fødsel, kan det overvejes at pausere med behandlingen 5-10 dage før forventet fødsel, hvis moderens tilstand tillader dette. Dette er dog ikke evidensbaseret. Atypiske antipsykotika bør undgås på grund af sparsomme data vedrørende fosterskader.

For alle grupper af psykofarmaka gælder, at hvis indikationen er til stede, bør den nødvendige behandling/profylakse iværksættes for blandt andet at undgå selvmordsforsøg, men også for at højne livskvaliteten.

Uanset hvilket af ovennævnte psykofarmaka, der anvendes, bør barnet observeres for abstinenssymptomer som påskyndet hjerteaktion, påskyndet vejrtrækning, irritabilitet og truende kramper.

---

Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych

---

Kommentarer, kritik, ros og forslag til: E-mail: erik@netpsych.dk

NB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri.


Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.

---